Fynboerne
1953-02-25
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Elena Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 25 Februar 1953.
Kære Bimse
Jeg har lige hørt fra Peter at Du er i København i disse Dage, og sender derfor Pakken til Dig. Den indeholder Din Julegave, den gamle Tegning af Stenen som har været i København et Par Gange og forhaabentlig denne Gang kommer videre til Sverige. Og saa er der en Bog til Lysse ”gamla svenska Almogehem[”], som Du nok vil tage med op til ham. Hvornaar omtrent kører Du hjem? Kunde Du ikke tænke Dig at tage Ane med derop og beholde hende et Par Dage? hun har jo aldrig været paa Båxhult og vil have godt af en lille Sverigestur. Jeg skriver nu med det samme til Lysse og ønsker ham til Lykke. Hils Peter og sig ham Tak for Brevet og hils Kylle og mange Hilsner til Dig selv
fra Din hengivne JL.
P.S.
Jeg sender dette i Brev for det Tilfælde, at Du ikke skulde lukke Pakken op. JL.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
Bynavnet er skrevet øverst på siden
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Mentioned works
Tegningen af stenen kan eventuelt forestille den meget store istidsvandreblok, der findes i skoven nær Båxhult.