Fynboerne
1927-12-22
Sender
Marie Schou, Fritz Syberg
Recipient
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegaarden 22-12-27
Kære Joh. V. og Else.
Hermed de bedste Ønsker for det nye Aar. Alt gaar her ved det gamle, Tiden sætter sine Spor, for bag efter at udslette dem, - saadan kan det undertiden synes.
Vi har i dette Efteraar læst Din ”Den lange Rejse” og er naaet til ”Christoffer Columbus” som maa vente til efter Jul. Jeg havde hidtil troet at ”Bræen” var den af [”af” overstreget] jeg holdt mest af især for det lille Slutningskapitel der hedder Lærken, men nu ved jeg ikke om Norne Gæst ikke er ved at tage dens Plads, Gæst og Pil i Skoven, Gæst og Skur, Gæst paa Middelhavsøerne Gæsts Slutningskvad, hvor er det dog et smukt Digterværk
Ja kære Venner, saa Glædelig Jul til Jer og hele Familien fra
Eders hengivne
Marie og Fritz Syberg.
Facts
PDFDa
Ordene om at tiden sætter sine spor for siden at udslette dem refererer muligvis til, at Fritz Syberg mistede sin datter, Clara/Nolle, i oktober 1927. Samme år døde Johannes Larsens kone, Alhed, og fynbomaleren Peter Hansen.
Johannes V. Jensens "Bræen" er en del af romanserien "Den Lange Rejse", og den udkom 1908. "Norne-Gæst" fra samme serie kom 1919, og "Christofer Columbus" fra serien 1921.
Gæst er i romanserien søn af en stenalderstammes kvindelige overhoved, Gro. Han stikker sammen med vennen, Pil, af fra stammen.
Nornegæst optræder oprindeligt i det islandske håndskrift Olav Tryggvasons Saga fra slutningen af 1300tallet. Ved fødslen spår tre norner ham til at få et lykkeligt liv, men en af dem siger, at han vil dø, når det lys, der er tændt ved hans vugge, brænder ned.
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv
