Menu

Fynboerne

1919-09-18

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 18-9-1919.

Kæreste Alhed!
I Morges blev Murerne færdige med Ydermurene ved Badeværelset og dermed færdige med at mure op med Undtagelse af den gl. Køkkendør som jeg mener det er bedst at vente med at lukke til allersidst, saa de kan benytte den til at gaa ud og ind af med deres Skidt og spare den nye Indgang. Kælderen er nu fuldstændig tør overalt. De har pudset Vægge i Dagligstuen, saa de nu kan smøres med Pytrol, d.v.s. Væggen til Trappestuen skal jo først beklædes med Kokolit, og de er nu i Gang med at pudse Loftet, hvor Elektrikeren har flyttet Loftsbelysningen til den ny Midte. VIl Du meddele Calle dette og sige vi savner Gesimserne. Her er ingen Briller kommen. Mølleren var her i Aftes og spurgte om vi vilde have en Gris, den vejede ca 300 (pund) og var saa fed at han ikke mente at den kunde gaa stort mere end en 14 Dags Tid endnu. Jeg sagde at jeg troede ikke vi vilde have en saa tidlig men at jeg skulde spørge Dig. Paa den anden Side vil de ny han anskaffer jo næppe kunde naa at blive slagtefærdige til Jul. Det er Fridas Fødselsdag i Dag. Murerne havde skillingen sammen til en Dukkevugge med en Dreng i og foræret hende, de mente hun skulde have nye hun kunde have Gavn af i Fremtiden. Petersen har plukket Metteæblerne i Dag han har nu fanget i alt 13 Mus.
Mange kærlige Hilsner til Jer alle Tre.
DIn Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen fremgår af brevet.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.