Menu

Fynboerne

1939-01-02

Sender

Elena Larsen

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

2/1 39

Kære Gamle!
Det var dejligt at høre din Stemme i Telefonen Nytaarsaften, jeg tror minsandten ikke at vi fik sagt hinanden glædeligt Nytaar, men det er der jo ogsaa Tid til naar vi kommer hjem. Ja Altsaa for at komme til det vigtigste med det samme, saa er Afrejsedagen endelig og afgjort ansat til Tirsdag d. 10de. Jeg kan ikke naa at blive færdig før med Tænderne og alt; det er nemlig mere anstrengende end jeg havde troet at ligge i Sengen saa længe, saa jeg maa tage den lidt med Ro, jeg vil jo helst være rigtig i Vigeur naar jeg vender hjem til dig. - Sikken en Jægersmand du udvikler dig til, jeg husker nok hvor stolt jeg var af dine Nimrodsevner i vor (korte) Forlovelsestid, og pralede af dem til hvem der gad høre paa det, saa det er godt du atter træner dig op, saa jeg igen kan prale med dig som Jæger. - Jeg fik et langt Brev fra Farfar til Nytaar, det er kedeligt med den Forkølelse han har, men han er jo ogsaa et frygteligt Menneske og uforbedderlig, saadan som han render ud den første Dag han er oppe uden Overtøj i Sne og Frost. Jeg skal skrive til Puf og Else i Dag og takke for Øllerne og et nydeligt Fotografi jeg fik af deres Unger. Øllet er aldeles storartet efter min Smag og frygtelig lumsk, inden man ved et Ord af det er man godt snydefuld, vi var alle mer eller mindre omtaagede Nytaarsaften, skønt vi ikke havde drukket mer end 1 Øl hver og kun et Fingerbøl Snaps. I Morgen skal jeg med Drengene ud til Frokost hos Ebbe, saa vil jeg tage nogle Stk Flasker ["Stk" overstreget; "Flasker" indsat over linjen] med, for Ebbe var saa interesseret i Pufs Ølbryggeriet ["Puf" indsat over linjen; "et" i "Ølbryggeriet" overstreget] og det er jo heller ingen Skade til at det hans Øl ["det" overstreget"; "hans Øl" indsat over linjen] bliver kendt i de mere velhavende Københavnske Kredse; nu kommer det vel snart paa Markedet. Det er ellers ikke med Glæde jeg skiller mig af med det, men Ebbe har nu været saa flink, at han nok har fortjent det.
Altsaa i Morgen 8 Dage, du gamle Ven, jeg glæder mig gevaldigt. Mange, mange kærlige Hilsner og Kys fra Nisseren.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen