1897-05-07

Kjerteminde 7 Maj 1897.

Min egen kæreste Alhed!
Du kan tro jeg blev [glad] i Morges, da jeg op[dagede] at der allerede var [Brev] fra Dig igen, Gl[æden] blev ingenlunde m[indre] da jeg fik lukket op [og saa] de smukke Kodrivere. Du kunde for Resten gerne have fortalt mig hvor Du havde fundet dem. Hvad i al Verden skulde jeg egentlig blive flad for? Jeg haaber Du har taget Planterne op med Rod og anbragt dem saadan at Du kan finde dem igen, for saa [kan] Du gøre mig en Glæde ved at forære mig dem. Og skulde der være flere [paa sa]mme Sted, saa [noget af papiret mangler] alle sammen, jo flere [jo bedre], jeg tillader mig [noget af papiret mangler] endnu at anse [dem for] en stor Kuriositet. [noget af papiret mangler] naturligvis heller ikke mindste Indflydelse paa mit Standpunkt med Hensyn til til Skoen. Derimod glæder jeg mig meget til at komme ned og lade mig kysse halvt ihjel, bare det lykkes Dig at komme saa vidt inden Du [bliver] træt. Jeg glemte i Gaar at skrive til Dig at Marie bad mig hilse Dig og bede Dig om endelig at skrive til h[ende] snart. Fra Marie [noget af papiret mangler] skulde jeg sige D[ig naar] jeg saa Dig at hun [noget af papiret mangler] Gange i Løbet af [noget af papiret mangler] havde skrevet til [noget af papiret mangler] ikke faaet det sendt af Sted. Nu tror jeg ikke der er mere denne Gang. Jeg vil ud paa Taarupstranden og skyde naar jeg har spist. Jeg kom ikke af Sted i Gaar. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen