1917-07-12

Pilegaarden 12-7-17

Kære Ven!
Tak for Dine Kroniker. Desværre har jeg ikke faaet den ene af dem, men jeg faar nok fat paa den senere. Hvad Du skriver om Anna gaar mig meget nær til Hjerte. Jeg har en Følelse af at Du er den eneste jeg har kendt der forstaar at vurdere hende. Her vil jeg dog indskyde at jeg af og til har havt den samme Følelse over for Else og paa et [”et” indsat over linjen] endnu tidligere Tidspunkt. Men Else er tavs, især faar man jo ikke Sort paa Hvidt for hvad hun mener, men jeg har altsaa gættet og følt saaledes. Jeg anser Else for meget klog. Hun har ligesom Anna havde, det sjældne Mod, at turde se tilbunds i den Afgrund det menneskelige Hjærte er, og hun er, ligesom Anna var, saa menneskelig sund at hun ingen Skade tager af hvad hun ser, men tvertimod selv forhøjes i Værd.
Her er jeg inde paa Emner der kunde være meget at sige om, men som jeg dog vil lukke af for.
Jeg kan betro Dig at jeg har fulgt Dit Raad at ”skifte Materiale”, dog efter først at have modificeret det saa det passer til mig [”g” overstreget og erstattet af ”t”] [mi]t Behov, jeg har taget fat paa Oliefarven igen og er i Gang med 6-7 større Oliebilleder. Som det lader til har det en god Indflydelse paa mit personlige Velvære. Tiden for en ny ”8-Aars-Rotation” indtræder nu til Efteraaret og jeg haaber det er den der er i Gang. Men da jeg arbejder paa langt Sigt (1917-1925) vil jeg ikke foregribe Begivenhedernes Gang. Jeg haaber vi skal mødes tidt og ofte at det længe planlagte Billede af Dig og Else skal blive til, at vi skal opleve meget og presse den gamle Citron, Jorden, for dens sidste kostelige Draaber af Liv, Skønhed og alt hvad godt er.
Mange Hilsener til Jer beggeto og til Børnene fra Eders begges hengivne

Fritz Syberg.