Menu

Fynboerne

1949-06-02

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 2 Juni 1949.

Kære Bimse og Lysse!
Tak for Jeres Brev. Jeg maa vel hellere begynde med de Fjer. De var af en Snespurv Hun eller Unge. Grunden til at jeg ikke fik svaret omgaaende var den at jeg en af de sidste Dage af April fik Influensa, og laa 8 Dage med Feber og var omtrent lige saa længe om at komme i Orden igen. Dagen efter Pufs Fødselsdag fik vi Besøg af Else og Johs V. som blev her til om Mandagen. Det var dejligt Vejr og vi fik kørt dem et Par Ture. Til Jættestuen ved Snave og Dagen efter til Stranden ved Bøgebjerg. Jeres Planer om et Pintsebsøg kan ikke blive til noget. Grevinden og Elisabeth kommer her i Morgen og bliver Pintsen over, og den 7 skal vi til Tønder hvor vi er inviteret af Kommandanten og jeg skal blive der en Uges Tid og bl.a. til Rømø og Slesvig. Jeg haaber ikke at Turen op gennem Jylland til Frederikshavn og Göteborg til Båxhult gaar i Vasken den har jeg glædet mig til og jeg har sørget for Natlogi paa Kongsø hos Hostrup Schultz’s, dersom det bliver i Ferien. Vi er ogsaa inviteret til at overnatte hos Dede, der var her forleden og i Kirkeby kan vi jo ogsaa overnatte. Jeppe var i Gaar i Revninge og kom hjem med en Skadeunge. Vi har lige fanget en Rotte i Værkstedet og før jeg var der ovre saa jeg en Unge og da jeg kom tilbage med noget Leverpostejmad til at lægge i Fælden var der 2. Jeg slider i det med Illustrationerne til ”den grimme Ælling” og har faaet lavet et Par og Tyve færdig og tegnet 2 i Dag. Jeg skulde gerne se at faa det Arbejde fra Haanden saa jeg kunde komme til at bestille noget ordentlig. Mange Hilsener til Jer allesammen fra Jeres
JL.
P.S.

Det er et dejligt Vejr, det regner hver Nat og for det meste ogsaa om Dagen.
JL.

Mentioned works

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A