1917-10-29

Pilegaarden 29-10-17

Kære Ven!
Din Kronik igaar læste jeg baade med Glæde og Bedrøvelse. Forstaar hvor Du vil hen, men hvem i denne onde Verden elsker Sandheden. Maaske der en Gang i Stenalderen har eksisteret et Samfund paa disse Breddegrader med et vist relativt Højdepunkt af demokratisk Samfundsfrihed. Men jeg er kommen paa det rene med at paa den Maade set er vor højtpriste Kulturudvikling kun Forfald. Fra Menneskene gik rundt som Flokke af Arter til de Tusinder af Aar fremefter naaede til Indianerstandpunktet, se det er Fremgang (Udvikling) Fra Indianerstandpunktet og fremefter er Forfald; Ødelæggelse af Evner Instinkter Smag o.s.v.
Jeg har før troet (i enkelte Øjeblikke) at min egen Smag for Simpelhed og primitivt Liv var [et overstreget, ulæseligt ord] et Udslag af Atavisme, Mangel paa Kraft til at svinge mig op til en ”højere Smag” men jeg kan ikke mere give mine Medmennesker den cadeau. Det er simpelthen mine Instinkters relative Sundhed der gør sig gældende, naar jeg reagerer mod alt det som bærer Forfaldet i sig.
Selvfølgelig har Du Ret. Tyskernes Samfundsorden er den eneste hvori der er et Moment af Idealisme og Sandhed. Og det kommer særlig frem nu de maa kæmpe for den – (for hvem der kan se) men Forfaldet venter vel nok paa dem ogsaa, selv om de er kraftige og sunde nok til at modstaa Englænder- og Amerikanersmitten en Tid. Verdens og Menneskenes Endemaal er selvsagt Undergang og vi er langt paa den anden Side Kulminationspunktet, (selv om Nedgange naturnødvendigt ikke gaar i en lige Linie men bestaar af relative Op- _og Nedgange) _
I øvrigt gaar alt vel. Jeg balanserer den af med Søvn og Sundhed til Nødtørft. Har for første Gang mærket hvad det vil sige at sælge Billeder ud af Døren i større Masse, saa jeg kan se Fremtiden i Møde for flere Aar uden Spekulation paa Familiens Klæder Sko og Føde. Her er vidunderligt. Bygerne trækker og Skyerne trækker, Morgen, Middag, Aften og Aarstid laver Sceneforandringer i det uendelige kort sagt Vi [”Vi” overstreget] jeg sidder stille paa Toppen af de fynske Bakker og Verden kommer til mig. – Besse er blevet gift.
Mange Hilsener fra Din hengivne Fritz Syberg
[Det følgende skrevet lodret op langs papirets højre side] Hils Else mange Gange