Menu

Fynboerne

1935-11-23

Sender

Fritz Syberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Pilegaarden Kjerteminde
23-11-35

Kære Johannes V. og Else.
Der er kommet Anmodning om at laane Dit Februarbillede til en Udstilling i Udlandet, men jeg har, da Tiden lader til at være knap, afslaaet det. Det har Du og Else vel intet imod.
Alt ved det gamle. Udenrigspolitiken interesserer og ærgrer mig.
Sikken et Folkeforbund! ”Sanktioner” kalder de det. En fejg, beskidt Affære er det. For skinhellige og hykleriske til at slaas med 10 Millioner Soldater foretrækker de at udhungre 30 Millioner Kvinder og Børn. Jeg kan levende forestille mig hvordan et anstændigt Menneske maatte føle sig tilmode den Gang under Verdenskrigen da Tyskerne drev U.Baadskrig hvor 100 pro cent af Soldaterne blev paa Valpladsen og Englænderne gennemførte Hungerblokaden. Men nok om det. Jeg haaber at Du og Else er raske og at I alle har det godt.
Eders hengivne Fritz Syberg

Mentioned works

Else og Johannes V. Jensen ejede Sybergs maleri Landskab i Februar, som også kaldes Udsigt over Kerteminde Fjord. Billedet havde allerede en gang tidligere i den tid, hvor de ejede det, været udlånt til en udstilling.
Johannes V. Jensen skrev et digt inspireret af billedets motiv. Det blev sammen med et foto af maleriet trykt i Kunstbladet, Kunstforeningen i København, 1. hæfte, 2. årgang, januar 1924 s. 28-30. Maleri og digt er genoptrykt i "Du danske Sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang", Johannes Larsen Museet 2007 s 138-139.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen optræder på brevet

Pilegården Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv