Fynboerne
1924
Sender
Alhed Marie Brønsted
Recipient
Ellen Brønsted
Transcription
Kære Bes!
Puf har slaaet Fuglene op. Du kan spørge Onkel Las om dem, der mangler.
Hilsen fra Lomme.
Plover – Brakfuglefamilien
golden plover }
yellow -- } Brakfugl, Hjejle
green -- }
snipe – Bekassin
black grouse – Urhøne
white (or willow) grouse – Dalrype
to grouse – at skyde Ryper
grousing – Rypejagt
grouse moor – Rypefelt.
grass-plover –
elur[ulæseligt]uch
men jeg synes jeg maatte skrive det.
Lysse er hjemme for Tiden som Invalid. Han har faaet en Harvetand i Hælen. Saaret var dybt og han har faaet Indsprøjtning mod Stivkrampe. Nu ligger han paa Divan eller humper rundt paa eet Ben. Lille efterlignede ham i Dag i Køkkenet. Det saa aldeles kostelig ud. Lysse siger alle gør Nar af ham.Lille altsaa, Kyllingerne, du har daarlige Ben og Peder Hund. Vi spiller ogsaa meget Bridge, nu han er hjemme.
Bedstemoder har hjulpet mig saa meget i den sidste Tid. Med at pille Kaal og med at vadske op. I Gaar gav hun Wienerbrød til Kaffen. Havekonsulenten og Peter Klokker var her. Puf kom paa Motorcykel med Klokker. Man ser kun et flygtigt Glimt af ham, af og til. Fridaturen og Rynkebyturen var vellykkede. Det bliver vist for vidtløftigt et Brev, hvis jeg fortæller udførligt om dem. Da Tante B Elle og jeg cyklede hjem fra Rynkeby (en Maaneskinsnat) hørte jeg Nattergalen for første Gang. Det begyndte saa smaat at trække op til Torden, og da jeg vaagnede Kl. 5, ved at Puf kom hjem fra Motorcykelturen, buldrede det ordentlig løs. Der brændte et Hus i Viby.
Tak de smaa for Brevene. Jeg haaber snart at høre, hvordan Bes’s Examen er forløbet.
Kys til dig og Far.
Lomme.
Jeg løb bagved Vognen fra Hverringe Strand og hjem. Hesten løb stærk Trav, vi blev ogsaa dygtig forpustede. Tante Be var lige staaet op af Sengen af Forkølelse, da jeg kom og har det stadig ikke saa godt. Tante Junge skal ud af Sygehuset paa Onsdag og til Glorup . [ulæseligt] er fortvivlet over [ulæseligt] hun bager hele Tiden, men den bagte forsvinder straks paa en [ulæseligt] Maade. Nu er hendes Knæ bedre og hun haaber hun kan løbe paa Skøjter i Dag.Skriv snart om alle. Hilsen fra Bes. Hvordan har Mudi det? Og I andre?
Facts
PDFDa
Brevet indeholder ikke nogen datering, men er skrevet under Alhed Marie Brønsteds ophold på Møllebakken i 1924, idet hun efterspørger resultatet af Bes' eksamen.
- Møllebakken 14, 5300 Kerteminde, Danmark
Kopier findes på Johannes Larsen Museet.
Nej.
Kopier af brevene givet til Johannes Larsen Museet.