1927-8

Rossia, Onsd. Morgen

[Med blyant og en anden skrift:] 1927

[Astrids skrift:]

Kæreste Junge! Tak for Kortene – hvor er det dog forfærdeligt med Be! Jeg har ellers hele Tiden haft den bedste Tro, men nu ser det virkelig sort ud, efter hvad I skriver – samtidig med dit Kort i Aftes fik jeg et meget modløst lille Brev fra Lugge. Og Junge – at Las først kan rejse i Dag fra Island! hvor må det være skrækkeligt for ham – og så være 15 Dage undervejs! Er der stødt noget nyt til – jeg ved så lidt detaljeret om det hele – jeg troede, det var Hjertet og Nerverne – men er der ikke stødt noget nyt til?? Jeg ringede nu til Morgen Kl 8, så snart jeg kom herud til Øbro, Magisteren sagde kun, at det var meget dårligt, og det vidste jeg jo. I Mandags skrev jeg til Tutte og fortalte om dit Kort, som vi hentede på Stationen Søndag. Nu er det rigtignok svært for Jer, lille Junge, at I har hende ude i Odense så langt borte – og de arme Drenge – er Lysse i Kerteminde? – Du må skrive igen og fortælle lidt udførligt – jeg sender dig Remedier for at lette det – og husk jeg er på Howitzvej 29 – vi flytter ind i Dag – men rejser ud Lørdag – Søndag hele Måneden. Jeg har været oppe i Dag Kl 4 for at pakke og gøre i Orden derude – det er med tungt Hjerte vi rejser netop nu, da det er så skønt, men vi må jo ind til vores Pension, Fru Vinter kan ikke blive ved at refundere – og trods dette koster det jo en Del ekstra. –
Da Nus og jeg i Aftes gik en lille Askedstur op ad Værløse til, blev vi [ulæseligt ord] fra en Have af et Ægtepar, som vi følges med hver Morgen – de viste os deres lille Hus og en dejlig Have og var så søde – de havde læst mit Hareskovbrev og fortalte, at det blev læst højt i Familierne derinde! Jeg har et Digt i næste Nummer og en Artikel i næste igen – om Høstgildet på Gelskov – og Hohlenberg har antaget et Par Digte til sit Tidsskrift for Antroposofi ” – norsk – dansk ”Vidar”. Men alt dette blegner og bliver til ingenting nu vi har fået alt dette alvorlige at tænke på og bekymre os for. Jeg ringer nu hver Dag til Øbro – men her er alligevel lidt Remedier til et lille Brev fra Dig?

Gid det dog alligevel i sidste Øjeblik må gå til den goe Side – og gid Las må nå at komme hjem – det kan jeg ikke lade være med bestandig at tænke på – og hvor frygtelig den Rejse må være for ham, ikke?
Nu f – jeg ikke mere!
Skriv endelig!
Din
Dis