1893-04-27

Hvilan d. 24ende April.

Kære Mor!
Tak for dit Brev, som jeg modtog i Eft. ved Hjemkomsten fra Dalen, - det er dog uheldigt at du enten skal til Ølstedgaard el. Sandholdt, naar du skal skrive til mig. Siden det er saa morsomt at faa Brev fra mig, skal jeg se at faa et sat sammen og skikket hjem med det første. --- Om du vil høre min Rejseplan, saa er den saalunde: Søndag 8 Dage rejser jeg til Kbh. – Søndag Aften (7 Maj) har Chr. i Sinde af fejre sin Fødselsdag, og den fête vil jeg gærne være med til, da den Del af Foreningen skal samles. - Paa Lørdag kommer Leonard vist, saa den Dag vil jeg ikke rejse. - Og saa har jeg tænkt at rejse hjem Pinselørdag, det vilde være saa fælt at rejse 2den Pinsedag, og desuden er det morsomt at sunde sig og orientere sig en lille Smule, inden Korporatiet ankommer.
Leonard kommer muligvis og troligvis til Erikshaab til Sommer, kørende paa sin Bycycle, - er det ikke knusende morsomt, jeg opmuntrede ham til at gøre det, og han har meget Lyst kunde, jeg mærke. Om han kom f. Eks. sammen med Otto og Schoffen! – Det var storartet morsomt at se ham igen – rask og glad og kønnere end nogen Sinde før, de andre siger, at han er bleven fed, det kan jeg nu ikke se. –
Paa Dalen var der dejligt at være, Tante Hilda og Onkel Otto vare saa venlige og rare, Farbror Otto har ganske erobret mit Hjærte. Thea var kostelig. Han har haft Lungebetændelse, men var oppe igen. Vi sluttede et varmt Venskab, og han inviterede mig med til et Bryllup. Han spurgte flere Gange efter Christine og bad mig hilse hende. Han sagde, at det var rysligt traakigt for Leonard, men føjede til ”Aa – ka’ ta’ en anden”.
I Aftes var der nogle unge Piger i Besøg – en Böckmann og en Delén; - Tante Hilda spurgte Thea, hvem af dem allesammen at ["at" overstreget] Leonard skulde have og sagde, at han skulde holde en Tale. Thea tog højtideligt sit Glas, gik frem midt paa Gulvet og sagde: ”E – e e – Frk. Warberg”, - hvorpaa han holdt en lille Tale og drak med os. –
Nu ere Sig. Alma og jeg i Seng, vi vil derfor fortsætte Betragtningerne i Morgen.
Fred Form. –
Den 1ste Dag vi vare i Dalen, gik vi om Eftermiddagen hen til et Sted, som hedder Marieberg, hvor der bor nogle Mennesker som hedder Böckmann. Der var 2-3 unge Piger og vi havde det rigtigt ["t" sidst i ordet overstreget] morsomt. Leon., en ung Han – Böckmann og jeg spillede Billard. – Da vi kom hjem, sad begge de gamle og spillede Dam, det saa saa pænt ud. – Leon. gik hver Aften Klk 8½ til Sang, d.v.s. paa Søndag skal et el. andet Upsalamode fejres over hele Landet, og saa har de dannet en Kvartet el. et Kor, som skal synge i deres Kirke. Leon. synger Bas.
Onsdag Eft. vare vi ude at fiske. Der var hyret en Fisker, som kom med et Net, og i c 3 Timer gik vi og saa paa at de trak Fisk op – Gedder, Skaller o.s.v. - . Den ["Den" overstreget] Senere kom, som jeg har fortalt, de unge Piger, som vi besøgte den foregaaende Dag; vi spillede Tosiny og Ræv, og om Aftenen gik Marie Louise og jeg med til Sang. Signe var for træt. Det var rigtig kønt at høre, men det bedste var Turen i dejlig klart Maaneskin, det var saa dejligt et Vejr, at vi knap gad gaa ind da vi kom hjem, men satte os uden for paa Bænken (NB, det var mildt og stille, vi sad der ikke ret længe – og jeg hoster ikke mere.)
Den næste Dag rejste vi allerede hjem igen. Leon. kørte til Malmø paa sin Cycle, han skulde træffe en eller anden der. Vi gik hjem fra Staffanstorp, c. 1 Mil. Da vi havde været hjemme et Øjeblik og træder ind i Matsalen - sidder Leonard der og spiser, og da han havde siddet der et Kvarterstid, rejste han sig og kørte afsted igen. – Her er kommen en Flicka, Selma Johannson, som skal gaa i Skolen, de sidder og sludrer bag mig, saa det er næsten umuligt at skrive. – Jeg haaber ikke, at jeg er til Ulejlighed naar jeg bliver her til Søndag, jeg kan jo hjælpe dem med, hvad de gør og liægger ["i" i ordet overstreget] jo ikke Beslag paa dem med Underholdning. Paa Mandag begynder Skolen, det skal blive morsomt at se den i Gang. –
I Dag har jeg min Bomuldskjole paa for første Gang, men du skulde have hørt et ”Lamaskrig” R [”R” er indsat under LÆ'et i "Lamaskrig"], da jeg kom ned i Morges, - Tante Hedda vilde absolut have mig op og tage en anden paa, men Dr. holdt med mig, saa jeg fik Lov at beholde den paa. Det er ganske henrivende at have en daglig Kjole paa igen, jeg har maattet gaa med den graa med Silkeærmer, og det har plaget mig saadan, - jeg gad ikke gaa omkring med Slæbet og slæbe. – Naar du faar dette Brev, har I vist besøg af Carl Larsen, en Bror til Emil Larsen, Anna Larsens Mand – en lang Forklaring.) Han talte om det, og jeg opmuntrede ham til at gøre det. – I Morgen skal vi rejse til Malmø til Middag hos ”Moster Anna”, det skal blive morsomt, og hun skal synge for os. - Elverhøj spilles dernede, men alligevel bliver jeg siddende her og skriver, det kaan man da kalde ”at skrive med Lyst”!! --. Ang. Leons Guldknapper, da synes jeg ikke, det er værd at snakke om dem, da det menes at Far har foræret ham dem, men jeg tror ikke han har smidt dem bort, han havde i det mindste smaa Guldknapper paa en Dag.
Helbredstilstanden her paa Hvilan gaar det skidt med, naar man vil spørge til den, er det klogest at spørge ”hvem er rask”, for de raske er nemmest at opspore. Tante Hedda laa af Hovedpine i Gaar da vi kom hjem, Alma er stærkt forkølet, saa hun har været hjemme fra Skolen et Par Dage, H. og Signe er svage og taal. ingenting, Lennart har en Byld.
[Resten af brevet mangler].