Fynboerne
1893-03-06
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Albrecht Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Fader!
Maa jeg herved overbringe Dig min hjærteligste Lykønskning til i Morgen! Vi sender Dig ikke nogen kostbar Gave til Din Fødselsddg [øverste del af det andet ”d” er overstreget, så det bliver et ”a”], da vi mene, at det egentlig er en tvivlsom Ære og Fornøjelse at gøre Dig! - - Du kan tro, det Karneval var en dejlig Fest! Udstyrelsen af Lokalerne var aldeles imponerende, man kunde nok se, at det var Kunstnere der havde lavet det! Beskrivelsen om det er for Resten udmærket baade i ”Politiken” og ”Dannebrog.” – ”Jeg kendte ikke saa faa, men sluttede for Resten ogsaa Bekendtskab med en Del, jeg ikke havde set før. Du ved maaske, at jeg har læst noget Italiensk paa egen Haand i Vinter; det kom [blækklat] [stjerne anført: ude i kanten ”kom (undskyld)] mig udmærket til Gode; - jeg traf flere der talte brillant Italiensk. – I øvrigt vil jeg overlade til Christine at fortælle om Karnevallet, jeg tror, hun kan gøre det mere ”malerisk” end jeg, og jeg har flere andre Ting at fortælle om. – Jeg viste i Dag Professoren mine Tegninger og Malerier, og han syntes godt om dem; særlig roste han Johanne i Sengen, ”aldeles nydelig” sagde han, og ”kunde ikke være gjort kønnere”. – Det er en ren Fornøjelse at vise ham saadan noget, han siger ligefrem, at jeg efter hans Mening har meget betydelige Evner! Naar jeg bare kunde komme lidt bedre efter det Porcelain, men han trøstedee [det sidste "e" i ordet overstreget] mig med i Dag, at det kunde jo godt være, at jeg pludselig en skønne Dag kom efter det! - - Vores Direktør ”Philip” holdt Jubilæum i Gaar. Vi sendte ham en fin Adresse! Som Du vel har set i Politiken, var flere af ”Kunstnerne” derovre at lykønske ham; jeg fortryder næsten, at jeg ikke gik med. De fik Champagne, Is osv. Direktøren holdt en til Dels morsom og til Dels rørende Tale. – Jeg skal ind at synge hos ”Jødinden” i Dag. –
Til Slutning vil jeg endnu en Gang ønske Dig alt muligt godt i det nye Aar f. Ex at Du ikke maa faa for megen Astma, - men dog vil jeg ønske, at Du maa komme herind til Efteraaret!! –
Din hengivne Datter
Bø-ø-ø-ø!
Facts
PDFDa
Brevet er udateret. Albrecht Warberg havde fødselsdag 4. juni, og i brevet ønsker Alhed sin far tillykke med dagen i morgen. Både Alhed og Christine har skrevet om karnevallet i 1893 - deraf årstallet på dette brev.
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2195
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer
Mentioned works