1891 sommer

[Øverst s. 1 er med blå farveblyant skrevet:]
Sommerferie - 91 Snøde

[Med sort pen og anden skrift:]
Kære gamle Ræddike!

Tant siger, det er Synd ikke at skrive lidt med til dig, skønt: 1) synes jeg ligesågodt din Krukke kan skrive til mig (du skylder mig vist Brev?) 2) er her lige ankommen et 10 Siders brev fra Leonard, som ligger ulæst for din Asies Skyld! Jeg har det godt her ovre, æder, drikker, sover (mest) bader, går på Bakken her lige for Huset, spiller, synger og driver. Hovedpine har jeg kun haft den sidste Tid og meget svagt endda, men jeg er af den sikre, men triste Overbevisning, at den begynder igen, så såre jeg er kommen hjem; jeg glæder mig til at have dig hjemme i Sommerferien, der er så meget, som jeg skal snakke med dig om; jeg har en fortvivlet sammenrodet Hob uløste (uløselige?) Problemer i min arme Hjærnekiste, jeg bliver mere og mere forpint og puffet og skubbet af dem, allerede i Vinter er jeg begyndt at spekulere, men det bliver værre og værre og undertiden kan jeg være grænseløs melankolsk, men det er der selvfølgelig ingen, som mærker; jeg burde måske også tie med det, men til Brandt og dig må jeg ud med det - til Leonard selvfølgelig også, men du er vist den, som bedst kan hjælpe mig, fordi du er den gladeste og lykkeligste Natur af jer tre; i alt Fald glæder jeg mig morderlig til at snakke ordentlig med dig til Sommer (Se et snart afgående Brev til Brandt)
Stakkels Leonard har jeg forsømt med Breve siden vor Gloruptur, jeg har været så usigelig lidt oplagt til Skriveri i denne Tid, og desuden har jeg hjulpen Tant en Del, da hendes Pige har haft bulne Fingre. Får jeg snart "den sj. Læge?" Du kan da sagtens vippe til gl. Mønt alene, véd jeg, men husk, den er kriminel!
Du kunde gærne skrive lidt om dit Besøg på "Hvilan", jeg har intet hørt om det. Mellem os sagt, så gruer jeg rædsomt for den Rejse til Sverige, den bliver hamber-sød, det er det mest adækvate Udtryk! Men desuagtet går jeg selvfølgelig omkring og udbreder mig om, hvordan jeg glæder mig til den yndige Rejse, som jo også kunde være storartet, hvis jeg var skabt som andre Folk og Fæ, men det er jeg jo nu engang ikke, jeg Asensdosmerkriksohøvedbæstiarium. Nu får du ikke mer, Posten er ved at komme. Hils den kære Brandt, jeg har et Brev i Gang til hende.
Din
Chr.