Menu

Fynboerne

1949-05-28

Recipient

Christa Knuth

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
[X over hele forsiden].
Søndagsbrev.
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 28 Maj 1949.

Kære Grevinde!
Siden Din Opringning har jeg hver Dag planlagt at sende Ex libris Tegningen, men enten har det været efter Posthusets Lukketid, naar jeg holdt op med mit Arbejde eller ogsaa har det været saa sent at jeg ikke kunde naa det. Du skal derfor have et Søndagsbrev med Meddelelse om at den kommer inden længe. Christi Himmelfartfartsdag kørte Else Puf Jeppe og Thora paa Udflugt med Historisk Samfund for Fyen til Sanderumgaard Rønningesøgaard – Frokost i Christianslund og derfra til Juelsberg og hjem. Paa alle 3 Gaarde blev der holdt Foredrag om deres Historie, paa den første af Ejeren, paa de 2 andre af Adjunkt Blomberg, der er Selskabets Sekretær. Det var et ordentlig Rykind, der var ca 400 Mennesker, de fleste i private Vogne men ogsaa Turistbiler fra Odense og Faaborg. Jeg er nu naaet til at faa lavet 18 Akvareller til den grimme Ælling, men saa er der jo 16 igen saa det varer jo noget inden den bliver færdig. Jeg har hidtil i det højeste kun kunnet præstere at lave en om Dagen. Forøvrigt har vi det godt og jeg skal hilse fra Else og Puf. Mange Hilsener ogsaa til Elisabeth og Adam

Din hengivne

Johannes Larsen.

Mentioned works

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst i brevet

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst i brevet

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth