1943-11-24

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.

[I brevet:]
Kjerteminde 24 Nov. 1943.

Kære Grevinde!

Tusind Tak for den dejlige Tid paa Knuthenborg og for Telegrammet der forsødede min Ensomhed paa Hotellet i Næstved, hvor jeg nød 4 Stk. Smørrebrød 3 Pilsnere, 2 Bittere og 1 Pibe Tobak. Derefter gik jeg i Seng og startede i Gaar Morges med et Tog, der afgik 8,46. direkte til Korsør. Efter at være sluppet igennem Kontrollen kom jeg om Bord i en gl. Færge, ”Prins Christian” som jeg formoder er en der tidligere har besørget Trafiken mellem Gedser og Warnemünde. Jeg gik op i en lille Rygesalon med ca 10 smaa Borde der alle var optagne ligesom alle Knager var behængt med Tøj saa vi der nu kom maatte beholde Hat og Overtøj paa og stille os op mellem Bordene. Da vi havde sejlet ca ½ Time, opfordrede en Højttaler, de Folk der havde spist, til at rejse sig og gøre Plads, saa andre ogsaa kunde faa en Forfriskning. Det blev efterkommet af alle paa nær 3 Selskaber der holdt Stillingen til vi kom i Land. Det ene bestod af 2 Par unge mennesker, der havde spist da vi kom og nu var i Gang med 8 Pilsnere som af og til fornyedes. Den ene Dame udmærkede sig ved at have de længste Negle jeg har set, hendes Tommelfingre saa saadan ud: [Tegning] og saa var de malet mørkerøde omtrent som Syltekirsebær. De var meget livlige og kaldte ustandselig paa Tjeneren saa skulde en af Damerne have Hefteplaster til en Strømpe, der var revnet, og en Gang vilde de have et Bordtennisspil. Det andet Selskab bestod af 10-12 højere tyske Officerer af Land- Sø- og Luftværnet dem undskyldte Folk med at de jo ikke kunde forstaa Højtaleren der kun talte dansk, derimod vakte det tredje Forargelse, det var 4 svære Herrer, der da de fik Bordet ryddet gav sig til at spille Kort, et Par Gange var der nogle der sendte Bud efter Styrmanden for at faa dem smidt ud, men han fik kun Grovheder for sin høflige Henstilling og beklagede at han ikke kunde gøre andet, de havde betalt deres Billet og havde
2.
Ret til at blive siddende. Efter godt og vel et Par Timers Sejlads naaede vi Færgelejet og Nyborg St. og der holdt saa Rutebilen til Kjerteminde, som jeg naaede ved 2-3 Tiden og blev modtaget af hele Familien. Til Morgen har jeg set en hel Bunke Breve igennem og lagt dem fra der skal besvares. Der var ogsaa et Takkebrev fra Professor Christensen der bl.a. udtalte Haabet om at vi snart igen maa faa noget bedre Øl. Jeg maa fortælle om Snigmordet i Odense. Den Dag tog Else og Puf intet anende til Odense om Eftermiddagen, de kom dog ikke længere end til Banegaarden hvor de maatte tilbringe 2 Timer i Mørke til Toget gik tilbage igen. Senere hørte de at Dagen havde formet sig som en Festdag for Indbyggerne i Odense, bl.a. havde hele Personalet i en af Byens største Forretninger P.C Rasmussen faaet Vin og Kage i Dagens Anledning, der var dog en Draabe Malurt i Festbægeret, Manden var død i Knaldet og det var den almindelige Mening at han var sluppet alt for let. Det viste sig at være en berygtet Stikker Ostemandens Søn, der længe havde terroriseret Byen og bragt mange mennesker i Fortræd og Ulykke. Han brugte at gaa rundt med Kongemærket paa Oplæget og lytte efter hvad Folk sagde, for senere at forsyne Værnemagten med sine Fund – Nej saa var Folk meget mere tilfreds med, som det var gaaet hans Fader, nemlig Ostemanden, der nogen Tid forud var bleven skudt i sin Forretning paa Nørregade, og siden har ligget paa Sygehuset svævende mellem Liv og Død med 3 Revolverkugler i Maven. Ak ja, saadan kan saa meget der tilsyneladende ser grimt ud, ved nærmere Eftersyn vise sig at være en hel Solstraalefortælling.
Her staar alt godt til og jeg haaber det er ligesaa paa Knuthenborg Mange Hilsner og Tak
Din hengivne

Johannes Larsen.

P.S.
Undskyld; jeg bruger en af Elses Konvolutter, her er ingen andre i Huset og det øsregner
JL.