Efterår 1894

Kæreste Mor! - Dette Brev kan vel nok gælde; jeg har skreven saa langt til Dede, da jeg tænkte det vilde more ham, at det var til ham. Nu er jeg ganske mæt af at skrive, jeg har ogsaa skreven et langt Brev til Chr. i Dag. - Rom? Ja jeg kan skam ikke sige noget derom, endnu, har skreven til lille J men ikke faaet Svar endnu! Foreløbig er der alfor knaldrende varmt dernede og jeg kan ikke rejse alene siger de. Men kommer Tid kommer, bare Taalmodighed. - Lad mig paa denne Lap sige Dig, at jeg helt er kommen mig for min "Daarlighed" hernede, jeg er henrykt derover, det er en stor Lettelse. Det er bleven bedre for hver Dag. - Sidste Dag var det endogsaa en af mine bedste Arbejdsdage med Oplagthed, og jeg var som sædvanlig to Gange op og ned af Bjærget. - Det vil sikkert glæde Dig at høre. Kan Du huske den sidste Gange ["e" sidst i ordet overstreget] hjemme var jeg saa skrækkelig daarlig, lige inden jeg rejste. - Jeg er ked af, at Du ventede saa længe paa Brev sidst og at det saa netop traf i den Uge, hvor Du kunde trænge til lidt Opmuntring. [Det følgende skrevet lodret i venstre margen:] mange kærlig Hilsner Alhed
[Tilføjelse slut. På den følgende side er skrevet:] Moder