1914-07-07

7 Juli 1914

Kære Ven

Det blev altsaa til at Anna maatte dø. Else og jeg havde ikke et Øjeblik tænkt os Muligheden deraf, det sidste Brev var saa skemtende og levende som kun Anna kunde skrive. Jeg kan jo ikke sige dig noget, for hvad skal du med Deltagelse nu, jeg finder ingenting selv der er Mening i at tænke paa. Det gør mig saa ondt at det er forbi, den Sommer vi tilbragte sammen var altsaa den vi skulde have, jeg toede paa mange Somre og meget godt for Anna og os allesammen endnu. For Børnene er det haardt. Jeg er glad over at jeg har kendt Anna, og jeg føler at vi er over Bakken og omme paa den anden Side, en Følelse vi ikke kendte den Sommer, nu da hun er død. Skønt jeg sent lærte hende at kende var hun en af de Kammerater der markerede vor Tid af.
Kan jeg være noget for dig i nogen Henseende, saa skriv efter mig. Vi kommer ikke til Begravelsen, jeg har ikke Nerver til det. Else vilde skrive men opgav det, hun er meget ked af det.

Din hengivne
Johannes V. Jensen