1900-10-03

Kæreste lille Lausi!
Tak for Dit Brev, der virkelig var umaadelig opmuntrende, saa slaa vi naturligvis fast at blive i Kerteminde i Vinter, og vi skal nok faa det hyggelig, kan Du tro. Jeg venter egentlig ikke at blive synderlig bedre, end jeg er førend til Foraaret, man faar vel finde sig i det, og som vi nu faar det indrettet, vil jeg jo kunne skaanes en hel Del, saa det forhaabentlig ikke bliver værre end det er. I hvert Tilfælde er det dejligt at vide lidt bestemt for Vinteren, og at vi kunne blive sammen. Og ved Du hvad, lille Bamand kunde nu ingen af os godt afse, det vilde jo være frygteligt, om at man ikke daglig kunde holde Øje med ham og alle hans smaa Fremskridt. Nu skal Du værsgo at være i godt Humør, min Dreng, mit er det hjulpen lidt paa, eller ikke saa lidt endda. Jeg er ligefrem saa glad ved at mærke hvor jeg dog længes efter Dig, længes Du ogsaa lidt efter Din Plageaand? Du kan tro, der kommer nok en Tid, hvor jeg ikke plager Dig mere, og hvor vi skal have det forfærdelig godt sammen. – Moder er kommen fra Langeland i Dag. – Tænk, Chr. skal ikke til Amerika alligevel, der kom Telegram i Dag. – Der kom tillige i dag et sødt Brev fra Lüsses, de vil nok være med til Konserten; den skal vist være omkring den 3die Nov. Hvis Du rejser til Kjbn. nu med det samme, saa faar Du vel med det samme mine Billeder fra Charlottenborg sendt hjem, og saa [ordet overstreget] mon saa ikke Dine Krokus og mine Primula kunde være i Kassen ogsaa? – Jeg haaber nok jeg faar Brev fra Dig i Morgen igen, min Dreng. Du skulde have set, hvor lille Puf blev glad ved Mor, han udstødte et Glædeshyl og rakte hen til hende og vilde ikke fra hende igen. Han har spist en stor Portion Vælling baade i Gaar og i Dag og i det hele taget spist rigtig flinkt. – Det er vel nok det fornuftigste at rejse til Kjbn. med det samme og saa rejse lige derfra og hertil, før midt i Ugen bliver jeg vel næppe rask nok til at rejse. Men sig mig, hvorfor sender Du i Grunden ikke hellere de Billeder det er da saa lidt at rejse derover for og W & Magnussen kan Du jo ligesaa godt skrive til. Men nu haaber jeg som sagt at høre fra Dig i Morgen. – Bare Du kan finde ud af dette Blyantsroderi, jeg kom til at skrive paa 2 Ark ligesom til Komtessen. – Kan Du nu hilse dem alle sammen mange Gange. Hvor trist med Maries Ben. Spørg hende, om hun ikke glæder sig til at vi kan halte en Tur sammen! – Hør, hvad mon hun [ordet overstreget] de tænke sig med Dis, mon de vil have hende, naar det først bliver til November? Forhør lidt om det. – Naa, nu kun 1000 Hilsner til Dig selv min egen Dreng fra Din Alhed.

Onsdag