Menu

Fynboerne

1938-11-29

Sender

Elena Larsen

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Tirsdag 29/11 38

Kære lille Lyse Larsen!
Det er nu alligevel en sød lille Pige du har faaet dig, hun var saa blaarød over det hele de 1ste to Døgn men det har nu fortaget sig; og saa er hun begyndt at lukke Glukkerne op, saa at jeg har kunnet konstatere Øjenfarven: blaa. Jesse har lige været inde og se hende og er vist tilfreds, Mor siger ihvertfald at han snakkede meget og med yndig Stemme om "min lille Søster." Strax da de ringede her fra Kliniken og Jens ved Telefonen havde hørt dem tale om en lille Pige var han styrtet ud til Entrédøren og rusket i den, han vilde se sin lille Søster. - Der maa forøvrigt ikke komme Børn herind saa jeg ser desværre ikke mere til ham førend jeg kommer hjem. Jeg ligger ellers og befinder mig vel, jeg er ved at læse den lange Rejse og er snart færdig med Bræen. I Gaar skrev jeg til Farfar og meddelte ham Resultatet. - Det er sandt, vil du med første Post sende mig vores Vielsesattest, den skal bruges ved hendes Anmeldelse til Fødselsregistret som skal ske med det samme. Send den her til Fødeklinikken Jagtvej 111. Kbhvn N. - Husker I mine Blomster? Der staar ogsaa en lille Urt i den grønne Stue, det var den der havde de mange lilla Blomster og som du skar ned til et Minimum.
Petermanden er rigtignok flink til Skriveriet, Bes sendte ham vist en Trøst- og Opmuntringspræmie for hans Tand i Gaar. Jeg sendte en Flaske D[ulæseligt] inden i Aviserne, den var vel ikke gledet ud? - Nu har jeg ikke Tid længere, Tøsen hyler som en stukken Gris, hun er sulten og skal have Mad. Ellers er hun meget stilfærdig.

Mange mange Hilsner til jer begge to og et Kys til hver fra

Mosseren!

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen