Menu

Fynboerne

1912-03-06

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Rørdam 6 Marts 1912.

Kæreste Alhed.
Tak for Brevene. Det var jo rart med Forhøjelsen af Honoraret fra Raderforeningen, men det var dog et uhyrligt vigtigt Brev fra ORS Verner, bl.a. hvad Fanden rager det mig at det ligger udenfor Foreningens Opgave, naar det er dem selv der har opfordret mig til det. Fløjelsprøven synes jeg ser meget godt ud, og hvis Du selv kan lide Stykket, kan Du jo godt risikere at tage det til den Pris. Jeg har været ude at male paa Billedet i Dag. Det var en kold Tur, men jeg fik da lavet noget uden at tabe Interessen for det, tvertimod, saa jeg haaber jeg faar noget ud af det dersom det bare blive Vejr til det, men jeg vil ikke begynde paa noget andet ved Siden af før jeg ser om jeg kan klare det. Vil Du gratulere Elle fra mig dersom I ikke ringer op i Eftermiddag. Hils Børnene og mange Hilsner til Dig selv.
Din hengivne
Johannes Larsen.

Mentioned works

Johannes Larsen maler på et billede, men han oplyser ikke hvilket.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Rørdam

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien