Menu

Fynboerne

1899-01-20

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste, lille Las.
Som Du ser af Brevpapiret ere vi nu ude i Odense, og det er paa Falderebet med lille Elle. – Kl. er 8 og Kl. 9 skulle vi spise en bedre Aften: Kalkunsteg, koldt Bord Annanasfromage samt Vin naturligvis. Og Kl. 12 ½ glide de, - det skrækkelige Øjeblik nærmer sig med stærke Skridt. – 1000 Tak for Dit Brev i Dag, min Dreng. Saasnart Elle er rejst, skal jeg nok begynde at glæde mig til snart at se Dig. – Men det varer vist nok 8 Dage, inden jeg kommer, nu skal jeg jo først gaa til Tandlæge et Par Dage og saa skal jeg have et Par til at pakke og ordne mit Tøj. – Jeg skal naturligvis have Lagen, Haandklæder og Dækketøj med mig? Men vel ikke Køkkentøj?? Spørg Fru P. - - Jeg kan jo sagtens bo en lille Tid hos Pan, gid Du ogsaa kunde finde noget midlertidigt indtil P.s rejser, men det er jo ikke saa nemt at sidde her og give Raad skriftlig, Du maa jo se, hvordan det falder sig og om der viser sig noget fordelagtigt. Det var jo kedeligt at binde dig for altfor lang Tid i et Pensionat, saa vi ikke var parate til at flytte ud i P’s Lejlighed, saasnart de rejse. – Jeg er meget spændt paa at høre hvad Du bestemmer Dig for. I Morgen – altsaa naar Du faar dette Brev – er det Marie Schous Fødselsdag, hvis Du gaar derud saa Hils og gratuler fra mig, jeg ved ikke deres Adresse. – Kunde Du ikke komme en 14 Dages Tid i Pension hos dem eller P.s? - - Nu Farvel min Dreng – 1000 kærlige Hilsner fra Din egen Alhed

20 – 1 – 99

Jeg venter Rejsepenge
Hilsen og farvel fra Elle

Facts

PDF
Letter

Dateringen fremgår af brevet

Odense

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien