1932-02-04

Tranegårdsvej 5. Hellerup. 4-2-32.

Kære Lysse.
Du bliver vel nok noget overrasket over at få brev fra mig, men jeg vilde meget gerne have lov til at gøre dig et par spørgsmål i anledning af Lasse. Du ved jo at han var begyndt at gå i skole igen, og en tid så det jo ud til at skulle gå godt; men desværre lader det ikke til at boglig syssel og studering ligger for Lasse, så det var nok et letsindigt forsøg. Han er hørt op i skolen og vil ud på landet til praktisk arbejde, hvad jeg i og for sig også på mange måder tror ham velskikket til.
Men nu er han jo allerede godt på vej mod sit 19de år, så nu skulde der jo nødig tages fejl flere gange og det er angående valget af fremtidsvej jeg gerne vilde rådføre mig lidt med dig.
Han selv foreslog to muligheder, enten skovfoged eller landmand.
Jeg skrev strax til Klax og spurgte ham om mulighederne for uddannelse til skovfoged og for fremtid for sådan og også om hans syn på mulighederne som landmand.
Man kan ikke sige, han skildrer nogen af delene i rosenrødt, men skal han ["han" indsat over linjen] tilråde en af de ting bliver det nærmest skovfoged, hvilket kræver først et 5-måneders kursus på Asmild ved Viborg og derefter 3 års praktisk læretid.
Også jeg synes, som forholdene er, at Lasse absolut bør gå den vej, selvom uddannelsen er noget dyrere end landbruget.
Klax mener, som også andre, at udsigterne for en kapitalløs landmand er så små som vel muligt.
Nu har Lasse imidlertid den forestilling at forholdene er langt bedre oppe hvor du er end andre steder, og han nærer det ønske at komme op og lære hos dig og håber så at kunne arbejde sig først til forvalter et eller andet sted og siden måske til selvstændig jordbruger. Men jeg er jo bange for at alt det er alt for løst. - Og en del spørgsmål først melder sig jo også.
For det første - hvis han skulde gå landvejen - Har du brug for ham og kan tage ham i dit brød og kan du så oplære og dygtiggøre ham til selv at tage fat, eller kræver det måske tid og kræfter, Du slet ikke kan afse på en sådan sag? For sådan som jeg er stillet økonomisk og sådan som Lasse er, er det nødvendigt at han begynder i en plads, hvor der kræves arbejde af ham og til gengæld ydes ham hvad han behøver til sit livsophold. - Og hvis Du ikke kan det, taler han om Höljeryd, men er der muligheder?
Og endelig, hvis Du kan uddanne ham eller han kan få sin uddannelse på Höljeryd, hvordan ser Du så på fremtiden for ham?
Han selv mener, der ikke skal mange hundrede kr. til at få en forpagtning et sted deroppe - men, for det første er dette rigtigt? Dernæst, om det er det, er det så ikke en forpagtning som heller ikke giver ret mange hundrede kr. i udbytte, men alligevel, for bare at give til dagen og vejen, kræver et hesteslid af et menneske?
Du forstår, at det er mig magtpåliggende at vide lidt reel besked om disse ting.
Endelig, hvis han nu kommer til Viborg, men skolen først begynder efter sommerferien, kan det så tænkes, at han indtil ["ind" indsat over linjen] den tid kan få en midlertidig plads hos dig, dels for ikke at gå ledig, dels for at lære ting han jo også vil kunne få brug for senere som skovfoged? Jeg venter svar fra skolen hver dag.
Endelig - selvom han skulde vælge landvæsnet oppe hos dig, et sted i Småland, vil så ikke skovfogeduddannelsen være en god forberedelse dertil, jeres landbrug er jo i høj grad også skovbrug?
Jeg håber ikke, det vil være altfor besværligt for dig at besvare disse spørgsmål, jeg tænker svaret kan blive adskilligt kortere end mit brev.
Jeg benytter lejligheden til at sende dig og din kone en venlig, en hjertelig hilsen - Lysse, Puf - - hvor mange gode og smukke minder fra jeres hjem stiger ikke op i mig hver gang blot et af disse navne strejfer min bevidsthed. Jeg vil ønske, at jeres lille dreng også får nogle lighedspunkter med sin far, den lyse smukke krøltop - som alligevel bag lystigheden havde sit følsomme hjerte, som græd for hønen der kom i suppegryden - Ja mange hilsner

Din Sigurd Swane.

Og Tinge er jo også deroppe, hils også ham så mange gange.

x) hvad er din titel? vi har haft stor diskussion derom, Lasse og jeg.