Fynboerne
1919-10-14
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 14/10 1919.
Kæreste Alhed!
Lige efter Du havde telefoneret ringede Krog, at han og Arkitekten kom først Torsdag. De vilde tage med Morgentoget fra København, spise Frokost paa Færgen og tage en Bil i Nyborg som skulde tage dem tilbage igen og saa vilde de spise Middag paa Færgen paa Hjemvejen.
Trautner talte jeg med i Tel. han sender en Mand i Mrg til at rense Kedlen og gøre Centralvarmen klar, saa jeg kan fyre. Han kan saa med det samme faa Besked om naar de kan komme til Badeværelset. Sønderjyden er en pæn Seminarist fra Aabenraa. Han fik Frokost med Øl og Snaps og Middag. Oxesteg og Æblegrød og Rødvin og Madeira og sov saa til Middag til Kaffetid saa sendte jeg Ellen med ham til Gudstjeneste Kl. 4 1/2 og hun skulde saa følge ham derfra til Fællesspisning paa Hotellet. Derefter skal Frida, som sammen med Ellen Bøttern og andre unge Damer fra Byen skal varte op, passe paa ham og lede ham hjem efter Festen.
Jeg skal tale med Uttenreiter om Pashistorien og sende Besked i Mrg. Jeg er spændt paa at høre hvordan Du klarer den Tur til Kjøbenhavn i Mrg. Jeg er efter alt i det hele taget noget ængstelig for hvordan din Sverigesrejse skal spænde af. Var det ikkke for Drengenes Skyld vilde jeg absolut stemme paa at lade den gaa ind.
Mange kærlige Hilsner
Din
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
Christian Krog
Andreas Larsen
Johan Larsen
Frida Madsen
Ellen Sawyer
- Trautner
Poul Uttenreitter
- København
- Aabenraa
- Landeryd, Sverige
Det Kongelige Bibliotek
Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.