Fynboerne
1919-09-26
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 26/9 1919
Kæreste Alhed!
Tak for Brevet i Dag. Hils Puf og Lysse og tak for Brevene. Jeg har i Dag faaet 2 Pibeænder og 5 Par Krikænder fra Fanø. Mærkeligt nok er de rigtigt kønsbestemte hvilket ellers ikke er S. Chr. Sørensens stærke Side, men nogle af dem var som sædvanligt stærkt medtagne. Jeg har ikke faaet Besked om Jagten endnu men kan vente det hver Dag. Jeg er meget spændt paa Resultatet, da der nok er Mange om Budet. Jeg har budt 500 Kr. aarligt for 6 Aar. I Dag er Murerne endeligt bleven færdig med Taget udvendigt. Bøtterns Bil knækkede forleden Bagaxlen ved Skalkendrup og gik i Grøften. Heldigvis var han alene og kørte langsomt saa han kom ingen Ting til, men han har nu byttet og faaet en stor engelsk Vogn "Bewick" der kan køre saadan noget som 130 Km i Timen han er meget stolt af den. Paa Vejen hertil kørte en Rolls Royce uden om dem, men Chaufføren kørte strax uden om den igen og da Bøttern protesterede mod at køre saa rask sagde han:"lad nu bare mig lidt" og lidt efter:"se saa tilbage om Du kan se ham" og saa var han borte. Jeg maa nu ned med dette og skal saa over at gratulere Agraren god Bedring! Tusind Hilsen
Din
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
- Skalkendrup
- Fanø
Det Kongelige Bibliotek
Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.