Fynboerne
1947-06-07
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[I brevet:]
Kjerteminde 7 Juni 1947.
Kære Grevinde.
Tusind Tak for Kørsel og Gæstfrihed! Det var en dejlig Tur. Jeg havde en behagelig Hjemrejse. Færgen laa i Rudkjøbing saa jeg kunde gaa ombord med det samme og sætte mig til at læse i den medbragte Bog. Puf og Else var i Svendborg og vi kørte med det samme, det havde ikke regnet noget videre paa Fyn, men vi kørte hjem langs med en Tordenbyge som vi ikke fik noget af. Her stod alt vel til med Undtagelse af at Jeppe stadig ligger, men i Dag har han det helt godt. Alle Fuglene i Volieren har det godt. Kanariefuglene har 3 halvvoksne Unger. Dværgvagtlerne fik 3 Kyllinger i Gaar og Dompapperne bygger. Graaanden kom i Gaar med 2 Ællinger. I Gaar bestilte jeg ingen Ting og i Dag skriver jeg Breve, der laa jo en Del Korrespondanse, da jeg kom hjem. Vi havde 3 af mine Svigerinder den ene med Mand til Middag i Aftes og fik bl.a. nogle pragtfulde kogte Rødspætter med Smør og Persille, a propos Smør, saa glemte jeg nok at aflevere Mærker paa Knuthenborg, men jeg skal snakke med Else om hvor mange jeg skal sende Dig. Mange Hilsner og endnu en Gang Tak fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuverten
Jeppe Larsen
Johanne Christine Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Axel Müller
Ellen Sawyer
Astrid Warberg-Goldschmidt
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth