1918-08-23

Pilegaarden 23-8-18

Kære Joh. V. og Else!
Dit Brev gjorde mig meget bedrøvet. Jeg havde ikke troet at det var saa slemt med Joh. V.s Sygdom, jeg fik det først at vide hos Marie for nogen Tid siden og da troede hun at det allerede var overstaaet, men Du ligger altsaa endnu. Forhaabentlig kommer Du snart op igen, men Somren er jo gaaet tabt. Det er da et Held at Børnene ikke har faaet Ferien spoleret. Nej ”vi gamle” kan saamæn nemt nok erstattes Den Gang jeg kom og meddelte mine Drenge at deres Moder var død, var de utrøstelige i en eller to Dage, men da [et overstreget tegn] jeg kom hjem fra Begravelsen, gik Kroket og Fodbold sin vante Gang og Ferieglæden var ikke ryddet ud af Verden ved Moderens Død.
N [”N” overstreget] Ja vi har havt nogle Cykleture i Kjertemindes Omegn og gjort Opdagelser, her er dejlig, jeg har egentlig ikke kendt Egnen rigtig for man kommer ikke saa vidt omkring naar man skal gaa paa sin Fod. En Gene ved Cyklen er dog at man ikke mere gider gaa. Trylle er syg af Astmah, vi tænker paa at sende ham en Tid til Kjøbenhavn i Klokken. Ellers er alt vel, jeg er i Gang med at male efter at have været pint af Arbejdsløshed i næsten et halvt Aar na [”na” overstreget] nu har jeg Vorherre under Armen igen og jeg slipper ham ikke før han velsigner mig. Hans gaar og driver den af, har lavet et Kaninstutteri som skal forsyne os med Kød, desuden har han fisket Torsk og Rødspætter – dejlige Rødspætter og de kom [et overstreget, ulæseligt ord; ”paa” indsat over linjen] paa et udmærket Tidspunkt vi var 16 Mennesker hver Dag og Markedet var tomt for baade Kød og Flæsk, vi spiste 52 Rødspætter til Middag en Dag. Nu har han desværre sat sit Rødspættegarn til, han mener at [et overstreget tegn] have fisket et Vrag, Snorene sprang og Garnet ligger paa Havets Bund Naar jeg siger at han driver, mener jeg det ikke saa slemt, for han gør det eneste fornuftige i denne sørgelige Tid: skaffer det nødtørftige frem. Las’ ser jeg ikke noget til Peter ikke heller, Gæsterne jeg har havt er Ungdom, som ikke interesserer sig for os gamle og Marie og jeg er derfor henvist til hinanden. Hvad mig angaar savner jeg ingen andre er [end] Jer. Marie har været en Cykletur i Faaborg og skændtes saa det har dundret med Peter i tre Dage saa kom hun meget oplivet hjem til Pilegaarden igen. Ja kære Venner de eneste Mennesker jeg savner er Jer og såsnart jeg kommer til Kbhvn kommer jeg op og faar en Samtale med Jer, men ellers har jeg det godt Søvnløshed og Hovedpine slaas jeg en Del med, men det er Skæbne, der er ikke mere at sige dertil.
Ja Farvel og bliv snart rask igen de hjerteligste Hilsener til Jer begge og til Drengene.
Eders hengivne
Fritz Syberg

Mange Hilsener fra alle paa Pilegaarden spesielt fra Marie