Fynboerne
1918-01-24
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Andreas Larsen, Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære smaa Drenge!
Hermed flere Gloser. Skriv nu snart og lad mig vide, om I har nogen Nytte af dem og om I faar dem tidsnok, eller om jeg skal mere i Forhaanden. – Vil I sende Tøj nu paa [”nu paa” indsat over linjen] Lørdag, saa maa I altsaa skifte Lørdag Morgen. Send det som Ilgods fra Banegaarden, altsaa i den lille Straakuffert. Men ikke Lagen, Pudevaar og Haandklæder det skal vadskes paa Skolen. Nu kom Fru Bøttern og jeg følges med hende til Byen og lægger dette i Kassen. I kan tro vi havde en rigtig Komedie de [”de” overstreget] med Jokum den anden Dag. Gl Christian Andersen kom med en stor Torsk til ham og Jeres Far lukkede ham ud i Haab om at han strax skulde løbe ind med Torsken, men i Stedet for styrtede han op i Haven, hvor Ænder, Gæs og Svaner blev opskræmmede og flagrede om. Det syntes Jokum saa indbydende ud og han gav sig til at jage efter en Pibeand som han 4 Gange apporterede og styrtede rundt med. Jeres Far rendte efter ham og tæskede ham med den store Torsk, til sidst maatte han fange fan [”fan” overstreget] og af Sindsbevægelse lavede Jokum stort nedad ham. Pibeanden var jo dygtig forskrækket, men havde ikke taget Spor af Skade. –
I Dag har vi spist Svanen med en Fl Rødvin til, den var glimrende, Tante Elle var heroppe. Bedste er i Odense
Nu Farvel Smaa.
1000 Hilsner fra jeres Mor
24-1-18