1921-04-03

Pilegaarden 3 April 1921

Kære Venner!
I skal have en Hilsen i Dag.

Allerførst vil jeg give Dig et Svar paa nogle Ord Du skrev i Dit sidste Brev, som jeg af og til tænker paa. Ordene lød saaledes ”jeg troede Du var et Kunstværk” og mit Svar lyder saaledes ”det er vi vel alle!” Kære Ven jeg har aldrig levet i en Verden hvor der findes saa mange Kunstværker som i den nærværende. Men den menneskelige Opfattelsesevne – eller Fatteevne – er et Apparat som udvikler sig med en uhyre Langsomhed. Et Liv er ikke formeget til at begribe blot et eneste Kunstværk. Du sidder for Fødderne af et Kunstværk der hedder Else, men hvis det utænkelige skete at hun døde i Morgen, saa vilde Din første Følelse sandsynligvis være ”hvor ringe en Del har jeg dog fastholdt og forstaaet af hende” og vilde det være stort anderledes om Du først mistede hende naar Du var 70. Man kan ogsaa set [”set” overstreget] se paa det saaledes: da der skal saa mange Aartusinder til for at Menneskene kan udvikle en Kultur som er udholdelig x) maa Forvandlingen af de Evner der betinger den ogsaa være underkastet en lignende Langsomhed. Fra Neanderthalmennesket til nu regner man jo 200,000 Aar. Ja der er langt frem sagde Kællingen hun saa sig tilbage. Og her sidder jeg og skriver et Brev der maaske mest af alt beviser, hvor daarlig jeg har forstaaet Dig - - I øvrigt har jeg det storartet, sikken et Foraar jeg har aldrig oplevet noget lignende. I Dag er det Søndag og jeg har Huset fuldt af Ungdom Hverdagen har jeg fuldt af Arbejde, jeg har lejet den Frie til Udstilling til Vinter, og skal i Aar have en Del store Oliebilleder færdig som har været under Arbejde i flere Aar. Mange Hilsener til Jer alle Eders hengivne Ven Fr. Syberg.

)x den er jo langt fra naaet, tvertimod den ligger saa langt ude i Fremtiden saa den ikke er til at øjne.