Fynboerne
1915-01-28
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Johannes V. Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegaarden Kjerteminde
28-1-15
Kære Ven.
Tak for Dit Brev. Jeg har længe gaaet og havt Lyst til at skrive til Dig og Else, nu kom Du mig i Forkøbet. Hils Else og sig Tak for hendes rare Nytaarsbrev, som jeg ingenlunde har glemt. Det er mulig jeg tager en Dag over til Annas Udstilling, men mere bliver det ikke og det er i det hele taget usikkert om jeg beslutter mig [”mig” indsat over linjen] til Rejsen. Jeg tør ikke være fra Børnene. Trylle med sin Astmah og den lille som jeg stadig maa have vaagent Øje med, kan daarlig undvære mig. Kommer jeg, skal jeg nok skrive og haaber saa vi kan være sammen om Aftenen, eller gaa sammen paa Annas Udstilling næste Dag. Besse er i København for at male og bor i Jeres umiddelbare Nærhed Schlegels Allé 6-5: Hun er [”er” overstreget. ”har” indsat over linjen] har lige faaet sig indrettet, og I har næppe set noget til hende endnu. Hans rejser over i Morgen (Fredag) og vil slaa sig paa zoologisk Have igen. Selv er jeg i Gang med nogle Træsnit, og [”og” overstreget] nyder Kakkelovnsvarmen og klager i øvrigt ikke. Kunde jeg leve mit Liv med Anna om en Gang til, begynde med vores Forlovelsesdage, gjorde jeg det gærne.
Mange Hilsener til Jer begge to og til Jeres Drenge
Din hengivne Ven
Fritz Syberg.
Mentioned works
Hans Syberg arbejder i Zoo.