Menu

Fynboerne

1945-07-03

Recipient

Christa Knuth

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde.

[I brevet:]
Kjerteminde 3 Juli 1945.

Kære Grevinde.
Det er dog forskrækkeligt saa Tiden gaar, nu er det igen Tirsdag. Jeg har vist fortalt Dig at Odderen stak af for en Tid siden, og da der er gaaet over 3 Uger siden vi mærkede noget til den havde jeg opgivet at se den igen. I Nat vaagnede jeg ved at en af Graaænderne skræppede og flagrede nedenfor mit Sovekammervindue, og da jeg gik hen og kiggede ud ad Altandøren saa jeg Anden forfulgt af Odderen i Retning af Bassinet. Jeg gik saa ned og da jeg kom ned var alt roligt, men jeg saa Vandet i Bassinet var i Bevægelse, jeg sagde saa : er det Dig Mis og i det samme kom han op af Vandet og løb hen til mig, jeg gik saa hen til hans Bur og han fulgte godt nok med men blev siddende i Døren, saa gik jeg længere ind og plaskede i Vandet med min Stok og saa kom han ind og gik i Vandet og jeg gik ud og lukkede Døren og gik op i Seng. Jeg kunde ikke falde i Søvn straks og en ¾ Time efter gik jeg ned for at se hvordan han teede sig, og tog et Æble med. Han var gaaet til Ro og jeg vilde saa lukke ham inde i Huset for en Sikkerheds Skyld men da jeg ikke kunde se Haandtaget og famlede efter det hørte han det og kom ud i Buret og hen til mig, saa puttede jeg Æblet i Munden paa og gik op igen. Graagæssene er nu flyvefærdige. Ellers er her ikke noget at berette. Vi har det godt alle sammen. Børnene har Ferie nu og Puf og Jeppe har været ude at stryge Rejer. Jeg har faaet nogle Bestillinger fra Haanden og skal nu i Gang med nogle andre. Hvordan gaar det med Elisabeths Kyllinger? Christiansen snakker om at sende hende nogle Rugeæg. Jeg skal hilse fra Else og Puf.
Mange Hilsner fra
Din hengivne

Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Knuthenborg pr. Bandholm

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth