Menu

Fynboerne

omkring 1916-1917

Sender

Elise Hansen

Recipient

Peter Hansen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Pap!
Hermed sender jeg dig noget Marmelade til din Morgenkaffe; dersom nu Glasset er gaaet itu, maa du endelig ikke spise det, for Glasskaarenes Skyld, men jeg haaber, det holder.
Fru Segelcke hentede i Gaar sine to Billeder og betalte de 1400 Kr., 1000 har jeg sat i Frbg Bank. Hun vil maaske have flere, hvis du har nogle Snebilleder det lader til at være hendes Speciale, hun er en løjerlig Kukker.
I torsdags var altsaa Toms, Mogensens, Fru Bronsager og Frk. Birkholm her; vi havde det rigtig rart, og det har længe tynget mig, at vi ikke har bøden Toms i vinter, det har vi nu gjort. Marie og Baronen var her i onsdags; jeg blev helt forbavset over at høre ham i Telefonen, han meldte deres Ankomst og saa havde vi en meget hyggelig Aften. Du skulle komme herover til Tante Sines Fødselsdag, det vilde hun blive glad for.
Du har vel ikke hørt fra Direktør Viggo Madsen. Han har gjort store Indkøb hos Karl Schou - der siges for 50,000, hos Las og hos Alhed, men Baronen har da ikke hørt fra ham.
Børnene har været ude hos Skadhauge med Grethe. Nu skal han ud paa et Rekreationshjem i Espergærde. De raaber alle at jeg skal holde op, da Kl mangler 1/4 i 7.
din hengivne
Elisa
Lørdag

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen er anslået.

Faaborg Museum, Peter Hansens arkiv