23.-25. oktober 1906

Kæreste Lausi!
Tak for Dit Brev i Dag! Du skriver, Du savner D [bogstavet overstreget] mig, ja, jeg er heller ikke helt stolt af Situationen, og tænk nu har vi regnet ud, at den vist egentlig slet ikke kan komme før omkring 1ste Nov., der har været en lille Fejlregning, som vi blev klar over ved til Morgen at faa Almanakken frem. Men jeg har sagt dem, og det er de ogsaa klar over -, at jeg ikke kan blive der i det uendelige, vi vil prøve at faa Mor til at løse mig af, da de jo ikke kan staa uden nogen, men Ungen skulde jo rigtignok gærne komme inden jeg rejser. Mor vil jo grumme nødig til det da hun har saa daarlig med Alfred, men jeg haaber nok hun gør det. Det hele bliver jo lidt mislykket, men for Resten paastaar Dis stadig, at det netop er udmærket, jeg har været der i Forvejen, hun var daarlig og langt nede da jeg kom og har [ordet overstreget] er kommen udmærket til Kræfter nu. Jeg maa for Resten sige, at Alfred langt overgaar min Forventning, han er rigtig flink. Han skal gaa nu og tager mit Brev med, saa jeg maa slutte
1000 Hilsner
Din A
Kys til Jer alle 3
Hvor det var dejligt med den Assurance