Fynboerne
1943-07-28
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde.
[I brevet:]
Kjerteminde 28 Juli 1943.
Kære Grevinde.
Sikken en Varme. Tak for Opringningen i Gaar, det var dejligt at høre Din Stemme. Jeg havde for øvrigt en livlig Dag i Gaar. Vi har Besøg fra i Mandags af Lysses Svigermor og Svigerinde. I Gaar malede jeg til Kl. 11, gik saa i Vandet til Kl. 12, da jeg kom hjem var der ankommen 2 Ornithologer Dr. Finn Salomonsen og Tage la Cour. Saa spiste vi Frokost med diverse Snapse, derefter snakkede vi Fugle og Bøger til de cyklede ved 5 Tiden. Saa tog jeg en Avis og saa meldte Stuepigen Adjunkt Niels Foged og Frue der blev til vi skulde spise og om Aftenen var Organist Syberg og Kone inviterede men jeg gik i Seng. Nu er jeg lige kommen hjem fra et Eftermiddagsbesøg hos Sybergs med hjemmebrygget Øl og The, Kage og ny Honning, saa kommer Pigen ind og melder at Chr. Treschow, Orelund har ringet fra Odense at han kommer og bliver til i Morgen, og om jeg vilde bestille et Værelse til ham paa Hotellet, hvilket jeg har forsøgt, men der var ingen, dog lovede de at prøve paa at skaffe et i Byen, og ringe senere, ellers maa vi jo prøve paa at lave et Natteleje til ham. De andre er hos Sybergs endnu og aner ingen Ting. Jeg gik i Forvejen for at skrive til Dig. Forøvrigt er min Odder brudt ud i Forgaars Aftes og Puf gik og rumsterede i Haven i Nat et Par Gange, men det lykkedes ham ikke at overtale den til at gaa ind. Maaske bliver han saa sulten i Nat at han gaar ind, men til den Tid har han vel ædt alle mine Guldfisk og grønne Frøer. Jeg forsøger at rette mig efter Dine Anvisninger med Hensyn til Billedet. Det er lykkedes mig at faa anbragt en Hejre til uden at ødelægge Helhedsvirkningen. det samme kan vist ikke siges om et Par flyvende Fasankokke i Forgrunden og en do Vibe i Mellemgrunden men jeg er villig til at fjerne sidstnævnte hvis de støder Dig Jeg har ellers været heldig et Par Dage i forrige Uge, der stod Tordenbyger i NØ. som jeg fik tegnet efter den ene Dag og malet den anden. Jeg glæder mig til Graaænderne. Hejrerne var gode, min Svigerdatter nænnede ikke at lave dem til Bøffer, men svøbte Flæsk om dem og stegte dem hele. Vi gaar alle sammen i Vandet om Formiddagen Kl 11 og jeg synes det bider i Lemmerne at svømme; de andre gaar ogsaa i Vandet ved 6 Tiden, men jeg synes jeg har nok i en Gang om Dagen. Naa nu har jeg vel fortalt Dig alt hvad jeg sagde i Gaar i Telefonen, jeg kan aldrig huske hvad jeg har sagt længe efter. Hils de andre og mange Hilsner til
Dig selv fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
P.S.
Her er det Fotografi jeg synes er bedst af mig altsaa. D.v.s. jeg synes ogsaa at de 3 hvor vi sidder paa Trappen er gode især af Dig
JL.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Anna Foged
Niels Foged
Elise Hansen
Grete Jensen, f. Hansen
Tage la Cour
Andreas Larsen
Jeppe Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Elisabeth Neckelmann
Marie Neckelmann
Finn Salomonsen
Franz Syberg
Gudrun Syberg
Ane Talbot
Christian Treschow
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Mentioned works
Johannes Larsens maleri til Christa Knuth med fasankokke, hejre og vibe. Johannes Larsen har malet tordenvejrsbilleder.