1898-02-18

Kære Las!
Tak for Dit brev! Hvor det glæder mig, at Du er saa glad ved at male paa Dit Billede, bare det maa vare længe ved. Nu er der da ikke Tale om, at jeg kan forstyrre Dig? For saa maatte jeg da meget hellere blive borte. – Men det vilde rigtignok være haardt nu vi har glædet os saa meget til det. Ikke sandt? – Jeg kom ganske rigtig for sent til Mutter i Aftes, Porten var lukket, men der kom heldigvis en Dame, som lukkede mig ind. Der var en farlig Masse Mennesker, 28 sagde de, bl.a. en Masse Lützhøfter og Jessener. Mutter havde faaet saa mange dejlige Blomster. Jeg skulde hilse P. Klax og Dig og takke saa mange Gange for Brevet. Jeg skulde ogsaa hilse Dig fra Schous, og sige fra Marie, at Du var en lille sød. – Jeg drillede hende som sædvanlig ved at sige, at jeg ikke syntes, Du var saa forfærdelig sød. Og da hun sagde noget mer godt om Dig sagde jeg, at naar Du aldrig sagde noget, kunde Du jo sagtens lade være at sige Dumheder! Det morer mig saa vældig at sige saadan noget, Marie ved aldrig om det er Spøg eller Alvor, hun ser misbilligende paa mig og tænker vist, at Du er altfor god til mig; og det er Du ogsaa, det kan Du tro, jeg ved nok selv! – Jeg tvang Marie og Schou til at følge mig hjem, de vilde nødig til det, men maatte indrømme, at der var ingen anden Udvej. – Fru Rudbæk var der jeg sad og talte med hende henne i den Sofa ved Vinduet, Du ved, men jeg blev distræt, da jeg kom til at tænke paa Dig. –
Jeg maa slutte, skal hen at hjælpe Berta. Det er dejligt Vejr. Saadan vil vi have det, naar jeg kommer over til Dig. Jeg var saa oplagt til at skrive videre, men maa slutte.
Farvel 1000 Millioner Hilsner af de allerbedste
Din Alhed

18 – 2 – 98