Fynboerne
1946-10-30
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Knud Hendriksen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 30 Octbr 1946.
Kære Knud Hendriksen!
Jeg er meget ked af, at maatte skuffe Dem. Det er ikke helt rigtigt at jeg har lovet Hr. Gram et Træsnit i Aar. Jeg har skrevet til ham at jeg meget gerne vilde, dersom jeg kunde overkomme det. Sagen er at jeg endelig er kommen i Gang igen med et stort Billede som jeg har arbejdet med i flere Aar og som jeg paa Grund af Bestillinger ikke fik rørt i Fjor, og som jeg meget gerne vil have færdig til den frie Udstillings Foraarsudstilling. Den Gang jeg svarede Hr. Gram havde jeg endnu Haab om at faa det færdigt saa jeg maaske kunde lave et Træsnit, men jeg ser nu at det vil tage al min Tid. Jeg er meget ked af det men jeg kan altsaa ikke. Med de venligste Hilsner ogsaa til Hr. Gram er jeg
Deres hengivne
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Bynavnet er skrevet øverst på arket
Brevet er i privateje. Indscanningen er sket fra en fotokopi
Nej