Fynboerne
1947-09-04
Sender
Christine Mackie
Recipient
Elena Larsen, Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
4/9 - 47.
Kære søde Bimse!
Kære søde Lysse!
Idag er det så en Uge siden jeg rejste hjem - jeg har siddet i Aften, hen efter Solnedgang, og længtes efter Båxhult og jer allesammen! Hvor skal I dog have Tak for den uforglemmelige Tid hos jer! Jeg nød hver Time og gik omkring i en permanent Lykkerus! jeg vil håbe, at jeg når at komme igen inden jeg dør! Bare det at se et Hjem som jeres er jo en stor Lykke - jeg har aldrig troet, at der fandtes noget så harmonisk og smukt. At tænke sig, at I har levet så mange År sammen og båret Slid og Slæb - vel tit egentlig over Ævne - og Fattigdom har I også båret - og I er stadig gode mod hinanden! Det er i Sandhed et Under, som gør én glad og taknemmelig.
Jeg var i Aftes et hyggeligt Besøg hos Fru P. og Kylle med Hilsner fra jer; de var så søde begge to og vi sad og sludrede så fornøjeligt et Par Timer; de havde det godt; men jeg kunde nok se, hvad I mente med, at Fru P_s_ Alder mærkes mere, end da jeg sidst så hende, det er også nogle År siden; men hun var livlig og morsom at snakke med som før. Jeg blev fint trakteret med en dejlig Kop Kaffe, hjemmebagt Sandkage, en fin Likør fra Fødselsdagen - og 2 store Cigarer! Jeg vilde gærne ud til dem før jeg skrev til jer, og jeg skulde hilse. De var bekymrede, fordi Stenene ikke var kommen på Taget; det er vel tørt endnu hos jer som her, så I når det måske inden Regnen kommer - hvad den forhåbentlig gør; en af Spillerne udtalte idag, dystert, at han troede, Tørken kom af Atombomberne; ja, Fanden vide det!
Min Rejse forløb glimrende. Jeg var alene til Laholm, så kom en ung Handelsrejsende ind; han var ikke smal og aflang, men kort og tykmavet. Jeg fik en lang Passiar med ham, til han stod ud i Båstad (eller er det omvendt? jeg kan ikke huske Ordenen i Stationerne.) I Hälsingborg ordnede jeg først med Billet og Bagage og gik så ud i Byen og besteg den høje Bakke med 128 Trappetrin op til Kärnan, hvor jeg drak en Kop Kaffe og røg en Cigar i den lange Veranda, hvor jeg var alene. Der var ingen Vrøvl i Tolden på nogen af Siderne, jeg sagde, hvad jeg havde købt, og det var all right. Kl. 8.12 var vi i Kbh. og jeg fik en Vogn hjem, så jeg fik Kufferten med. Sulten var jeg sgu! der var ikke svenske Penge nok til Smørgås i H-borg, jeg kom X [indsat øverst s. 2; på hovedet] X hjem med 6 sv. Øre, som ikke blev konfiskerede! Da jeg kom hjem, gik jeg hunting i Carstens Madskab, men fandt ikke Fugls Føde; så jeg gik over i en lille Restaurant på Hjørnet af Bülowsvej, hvor de var så rare at lade mig få 3 Stk Smørrebrød med hjem, dem nød jeg på Sengen til en Kande The - indviede den lille ny Kedel; Carsten synes, den er så sød, [det følgende indsat side 2 langs venstre margen; på højkant] at han ligefrem får Tårer i Øjnene, når han ser den! Næste Dag bagte jeg - trods Lotteritravlhed - en Kage med Rosiner og Sukat - ganske dejlig. Jeg har jo så haft travlt siden med Fornyelse, i Morgen er det sidste Dag, den varer fra 9-5, en lang Dag.
[Det følgende indsat side 1 øverst; på tværs og langs venstre margen:] Hermed de to Bånd til lille Alheds gule Fletning - de er desværre lidt beskidte; og de er vist også for lange, men det er der da gode Råd for. - Jeg har fået min Billet til Ålborg til på Onsdag Aften. Jeg kom i Tanker om, at jeg måtte have en lille Barselsgave til den ny Warberg; og jeg havde min Nød med at finde på, hvad det skulde være, det måtte ikke koste noget nævneværdigt! så fandt jeg et Stykke Lærred stort nok til en Hagesmæk, som jeg nu sidder og syer i Fornyelsestiden mellem Sedlerne; det er med de små bitte Korssting, som jeg ikke har syet i 6-7 År - men desværre giver det mig det rædsomste Tic! Nu skal det dog føres igennem til den bitre Ende - den bliver fortryllende sød, med Blomster og Fugle i lyseblåt og mat rosa. - Så sender jeg 1000 kærlige Hilsener til jer alle fem! og endnu engang Tak for den dejlige Tid!
Meme.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen