Menu

Fynboerne

1956-12-03

Sender

Knud Jensen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Fortrykt:]
Knud W. Jensen
Østerhvarre. Jacobsmindevej 25
Sletten pr. Humlebæk

[Med skrivemaskine:]
3. december 1956

Kære hr. Johannes Larsen,

Mange tak for Deres brev og fordi De vil overlade mig billedet fra Båxhult. Jeg vil meget gerne erhverve og indlemme det i den lille samling af dansk nutidskunst, jeg har oprettet på ejendommen Louisiana i Humlebæk.

Jeg har dér i forvejen en del af Deres akvareller og et par oljebilleder, bl.a. Udsigt over Kerteminde fra 1896 (et meget fint billede noget lignende Kunstmusæets). Samlingen bliver offentlig om nogle år. ”Interiør fra Båxhult” vil passe fint heri.

Angående tilsendelsen af de 3’500.- kroner til Deres søn har jeg undersøgt muligheden. Desværre kan jeg ikke selv uden videre sende beløbet, men der må søges om det via en bank.

Jeg har bedt mit kontor udfylde en ansøgningsblanket, som sendes vedlagt. Hvis De så vil returnere den hertil, skal vi ordne resten med vor bank, således at beløbet bliver overvist til Deres søn.

Billedet kunne ved lejlighed sendes til ovenstående adresse i Humlebæk.

Mange venlige hilsener og endnu en gang tak fordi De huskede på mig.

Deres hengivne

[Håndskrevet:]
Knud W. Jensen

Mentioned works

Knud W. Jensen nævner, at Louisiana ejer flere værker af Johannes Larsen, blandt andet Udsigt over Kerteminde, 1896.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Adressen er skrevet øverst på arket

Johan Larsen

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A