Menu

Fynboerne

1919-10-11

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 11-10-1919.

Kæreste Alhed!
Tak for det lange Brev, det er kedeligt det gaar saa langsomt frem med Kræfterne, jeg gruer for Sverigesrejsen, men nu kan vi jo se hvordan det bekommer Dig at rejse herover. Jeg synes dog ikke Du skal komme før Onsdag, og vær endelig forsigtig. Desuden ser det nu ud som Sønderjyderne kommer Mandag, der skal være Fest for dem Tirsdag, og om de saa rejser Tirsdag Aften eller Onsdag Frmdg ved jeg ikke, men Du kan vel undvære at se dem. Pæretønden kom i Dag, desværre har det regnet hele Dagen saa at vi ikke kunde plukke Pærer, men Petersen har lovet at komme og fylde den i Mrg Frmdg og faa den med, dersom det er godt Vejr. Det var kedeligt at Drengene blev narrede for den Tur. I Dag har de lagt Fliser paa Gulvet i Badeværelset, saa vidt jeg kan se bliver det færdigt. Mandag Frmdg, og saa kan de begynde paa Væggene. Calle lader ikke høre fra sig. Ernlund kan sikkert ikke begynde før sidst i Ugen og dersom vi skal til Sverige, kan det jo ikke nytte at sende Bud efter ham før vi er vel hjemme igen. Vi har stillet Kakelovnen op i Sovekammeret og fyrer nu hele Dagen der og i Havestuen. Trautners Folk maa vi vel ogsaa lade vente til vi kommer hjem. Du har nok ikke opdaget at et Brev nu koster 15 Øre. Hils Christine og Putte og Drengene, mange kærlige Hilsner
Din
Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Brevet er afleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien