1912-03-03

(Pisa) 3/3 1912
Kære Ernesto G.
Skønt jeg tror, Du ikke sætter særlig Pris paa at faa Brev fra mig, uden det ledsages af andre F.S. og Børnene, vil jeg alligevel "trodse" Dig. F.S. er ude at male, men vil skrive snarest, og da skriver jeg ogsaa. Idag bare en Hilsen fra mig i al Fortrolighed. Dette være sagt uden lumske Planer i Retning af at ville "voldtage" Dig. Vi blev meget glade ved dit Brev, det var et smukt Brev, der rørte vore Hjerter. Ikke paa Grund af den gode Stil og klare Hjerne og hvad Du ellers er udrustet med, men fordi der var Varme i det. Jeg tror, Du holder af os, som vi holder af Dig. At Du tog Dig Fritz'es Udtalelser nær den sidste Aften, kan jo egentlig kun glæde os, for hvis Du brød Dig mindre om os, vilde Du have blæst os et Stykke. Fritz har til Gengæld taget sig nær, at Du blev ilde berørt for det Hele varkun en Misforstaaelse fra Din Side, Fritz mente ikke andet end godt dermed. Det skulde tværtimod have smigret Dig, og naar Du ikke forstod det, er det simpelthen fordi Du ikke kender Fritz tilstrækkeligt. Han er egentlig meget indesluttet, lukker sig kun op i enkelte lykkelige Øjeblikke. Det var netop i et saadant Øjeblik, at Du misforstod ham, og det berørte ham lige saa ilde som Dig. Naa, men Dit Brev har slettet al Misstemning ud. Du skriver, at Mennesker plejer at skuffe Dig. Jeg tror, det ligger lidt hos en selv naar man skuffes, jeg tror simpelthen det afhænger af, hvor meget man selv holder af de Mennesker. Jeg ved Du kunde aldrig "skuffe" mig, dertil holder jeg for meget af Dig. Over for Dig er al Kritik borte, og hvad Du end gør, ved jeg, at jeg altid vil føle mig som Din Ven. Jeg vil gerne takke Dig for disse Maaneder her, jeg har haft megen Glæde af at være sammen med Dig, og skønt jeg sætter Fritz over alle kan jeg dog have Lov til at sige Dig, at Du faar andre Kilder til at springe end han, og det har jo ogsaa sin Charme. Dette være sagt med Hansens Ord "Ærer de unge" skrevene med ildskrift i mit Hjerte. Skønt jeg til Tider føler mig ret ung, maa Du dog ikke tro andet end at jeg fuldstændig resignerer til Fordel for Ungdommen.
Saa er der noget jeg vil bede Dig om. Vil Du love mig ikke at "drille" mig med Swane i andre Menneskers Paahør eller naar Du skriver hertil. Du maa aldrig citere hint Brev, allermindst til ham selv. Du har helst ikke læst det. Ellers fortryder jeg at have vist Dig det eller talt til Dig om ham. S. er mit ømme Punkt. Hver har jo sit. Du skal bare love mig det "indvendig" endelig ikke nævne det, naar Du skriver. Det kan godt være, Du har Ret i Din Karakteristik af ham, det betyder intet for mig; for mig er han noget andet, som Du ikke forstaar. Naar vi er paa Tomandshaand maa Du inderlig gerne "Drille" mig.
Dette er vist et meget løjerligt Brev. Jeg har skrevet ud fra Hengivenhed for dig, og haaber du faar saa meget ud af det.
Mange hilsener din Anna Syberg.