Menu

Fynboerne

Januar 1961

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde

Kære Lysse og Bimse mange Tak for Jeres Brev som glædede mig meget, derfor skal I ogsaa være de første jeg skrev til. I Slutningen af December blev jeg syg og kom paa Sygehuset her. Jeg var her til henad Jul og var saa hjemme til Jul og Nytaar hvorefter jeg kom til Odense og blev opereret for en Prostata Svulst, det gik godt og lægedes temmelig hurtigt. Jeg blev undersøgt paa alle Leder og Kanter med det Resultat at alle mine Organer fungerer 1st Klasse og mit Blodtryk var som en 23aarig. Jeg er nu helt rask, med Undtagelse af at jeg er sløj i Benene saa nu træner jeg lidt hver Dag, saa Dr Fly har sagt at jeg kan komme hjem en af de første Dage. I kan sige til Søster at jeg var i Gang med hendes Ex libris da jeg blev syg og at det bliver det første jeg laver naar jeg kommer hjem. Jeg har haft nogle udmærkede Breve fra Peter og fra Jonas. Mange kærlige Hilsener fra Farfar.

Mentioned works

Johannes Larsens ex libris til Alhed Maria Larsen, g. Møhl.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Johannes Larsen blev indlagt december 1960; han holdt jul hjemme og blev så indlagt igen efter nytår. Brevet er skrevet på hospitalet, og eftersom Larsen kom sig hurtigt, må det være skrevet i januar 1961.
Larsen skriver i øvrigt også om et ex libris, som han vil lave til Johan og Elenas datter. Dette var han i gang med i 1961.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst på arket

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A