Menu

Fynboerne

1922-03-27

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kirkeby 27 Marts 1922.

Kæreste Alhed!
Tusind Tak for Dit Brev i Dag og Din Virksomhed i Anledning af Calles Efterladenhed, det var godt Du gik derind. Det var morsomt at Puf solgte det Billede. Men allermest glad blev jeg ved at høre at I tænker paa at komme herop, jeg er henrykt, ja jeg kan slet ikke sige hvor glad jeg blev. Jeg har gaaet saa meget og tænkt paa hvor kedeligt det var at Du aldrig vilde komme herop, og det har hele Tiden været min Mening at komme hjem til Din Fødselsdag, selv om jeg ikke havde faaet bemalet alt det Lærred jeg har slæbt herop og efter den sidste Uges Forstyrrelse og Kulde kunde det jo komme til at knibe. Nu er jeg glad og mere rolig. Jeg kunde heller ikke have faaet de sidste Billeder tørre nok til at pakke ind inden den Tid. I Gaar sneede det igen. Jeg malede et lille skidt Billede af mine Barbersager i Vinduet om Formdg. og om Eftrmdg kørte jeg med Bechsgaard til Hemmet for at besøge Kathrine som er gift med en Brugsforeningsuddeler der. I Dag har jeg malet et Billede og nu gaar jeg ud og maler igen. Jeg er forfærdelig glad.
Mange kærlige
Hilsner
Din
JL.

Mentioned works

Johannes Larsen har malet et billede af sine barbergrejer i vinduet.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen fremgår af brevet.

Henne Kirkeby Kro
  • Henne, Nørre Nebel
  • Hemmet

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien