Menu

Fynboerne

1917-08-07

Sender

Fritz Syberg

Recipient

Johannes V. Jensen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Pilegaarden 7-8-17

Kære Ven!
Hermed Christoforus! Jeg havde forestillet mig at jeg skulde lave Tegninger nu i Ferien, men maa opsætte det da Hans ikke kan være her før længere hen paa Aaret, han er optaget af en Bestilling i Faaborg. Iøvrigt synes jeg stadig at det gaar fremad med mig jeg naar nok en Arbejdsperiode endnu en Gang i en ikke for fjern Fremtid. Naa saa du mener vi faar Freden 1919 – Enten det bliver nu eller senere saa er det for sent. Vi [”Vi” overstreget] Denne Krig vil i en vis Henseende gøre os allesammen gamle. Men jeg tror paa at det [”det” overstreget; ”den” indsat over linjen] den vil blive en relativ Sejr for Tyskerne forsaavidt som alle Fastlandets Magter vil ende med at [”ende med at” indsat over linjen] blive slaaet ud. Hvordan det endelige Opgør mellem Angelsakserne og Germanerne vil forme sig kan jeg endnu ikke forestille mig. Krig er en Sygdom. Vi har det godt her paa Pilegaarden. Vi sylter Solbær, Ribs og Kirsebær i store Masser, vi har allerede syltet 130 Pund Bær. Løg, Selleri Agurker og Kartofler gror, den staar paa Grøntsuppe Frikasé og Rødgrød. Marie er her vi bader hver Dag fra Pram i Fjorden. Vejret er vidunderligt. Høstarbejdet er i fuld Gang, her dufter af modent Korn, dersom den Krig ikke var vilde man tro sig i Paradis.

Du maa skrive om Anna hvad Du føler Trang til. Du er den eneste hvis Dom over Anna jeg vil anerkende.
Hils Else og Børnene. Hilsen fra Marie og fra Din hengivne

Fritz Syberg

Mentioned works

Fritz Sybergs tegninger af Christoforu/Kristoffer

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen fremgår af brevet

Pilegården Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv