Fynboerne
1901-02-16
Sender
Ellen Sawyer
Recipient
Laura Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
d. 16de Febr.
Kære Mor!
Jeg har idag fået Dissers Breve. Det var [ulæseligt] pinligt, at netop dette længselfuld ventede Brev fra East. skulde være forsinket. Jeg kan rigtig tænke mig, hvor utålmodig du har ["har" overstreget] må have ventet. Skønt det jo nu er en gammel Historie, må jeg vist hellere sætte dig lidt nøjere ind i Detailerne og besvare nogle af dine Spørgsmål.
Hvad der foregik d. 16de Jan da Hendes Nåde, Grethe behagede at ankomme, har jeg næsten glemt, - det forekommer som det er en lille Evighed siden. Det var en langvarig og vanskelig Affaire, og Dr. var til sidst temmelig nervøs over at hun stadig ["stadig" overstreget] blev ved at [”blev ved at” indsat over linjen] holde sig tilbage. Jeg forklarede, at vi Danske ere langsommere i Vendingen end Amerikanerne og at hun jo var halv dansk. Tilsidst fik jeg en svingende Whisky- og Cognacstoddy og det kunde hun ikke modstå. Hun var så langt fra nogen Skønhed da hun kom – jeg har aldrig set noget lignende af Grimhed – det arme lille Asen: Navlesnoren var snoet om hendes Hals og det tog flere Min. før hun trak sit Vejr. Derefter blev hun svøbt ind i et uldent Tæppe og smidt på en Seng, hvor hun lå i tre Timer før nogen tog sig af hende. Jeg holdt dem nemlig beskæftigede med at kaste op, besvime o.s.v.
East. skrev vist at Ungen vejede 8 Pund, men det var med Klæder på, 7½ foruden. De danske Pund, ere tungere end de amerikanske så i Virkeligheden vejede hun kun c. 6½. Hun var 21 Tom. men meget mager. Hun har nu vundet en Del skønt det lille Skind har gået en Del igennem allerede. For det første kom Mælken først den 4die Dag og hun sultede i al den Tid. De næste 4 Dage nød hun Livet og plagede det næsten ud af mig ved at bide i sin Grådighed. Hun opnåede at få bidt Hul før Feberen kom og hun blev ført ned. og ["og" overstreget] Så halvsultede hun igen èn Dag, da de ikke vilde sætte hende på Flaske før de så om Mælken vilde gå bort. Da dette viste sig at være Tilfældet, fik hun sin Flaske. Så begyndte et regelmæssigt [ulæseligt]. Hun får, hvad de kalder ”malted milk”, et Præparat som synes at passe hende godt. Hun er utrolig god og søvnig og alt tyder på, at hun er et sundt og kraftigt Barn. Eastman godtede sig i Stilhed over at Skæbnen føjede det sådan, at jeg ikke kunde amme hende, da jeg jo så vilde være bunden hjemme for lange Tider. –
Ungen opnåede at skaffe mig en lille Rift, men den blev syet sammen næste Dag med tre Sting, hvilket ikke var ret slemt, og siden mærkede jeg ikke mere til det. –
Kræfterne kom meget hurtig tilbage og jeg befandt mig udmærket indtil Feberen kom. Ikke desmindre befalede Doktoren mig at ligge i det allermindste 2 Uger – derefter liste forsigtigt omkring en Uge og ikke foretage strængt Arbejde el. gå lange Ture før den lille er 6 Uger gammel. Ved denne Fremgangsmåde er man temmelig sikker på ikke at have Rygsmerter og Træthed det næste halve Aar, sagde han. – Imidlertid kunde han jo have sparet sine Instrukser, da Feberen kom og satte en Stopper for al Kækhed. Det er højst interessant nu bagefter at høre dem fortælle om de Dage. Det blev jo nemlig holdt hemmeligt for mig, og det var kun ved at se Doktorens og Harris’ alvorlige Ansigter, at jeg fik en Mistanke om at det var farligt, - men hvor farligt fik jeg først at vide da jeg næsten var rask. Feberen var flere Gange kun ½ ° fra Maximum, som er 107 Fahrenheit, og Torsdag Aften sagde Dr. til Harris, at der kun var meget ringe Håb. Det lyder utroligt, men da jeg så ham næste Morgen var hans Kinder næsten hule. Hele den Nat blev jeg fodret hveranden Time og efter min Formening trådte Krisen ind, da jeg fik den sidste Dosis Vælling. Jeg faldt ["faldt" overstreget] kom nemlig i stærk Sved, og faldt derefter i Søvn og da Doktoren kom en Times Tid efter kom op [”kom op” indsat over linjen] var Temperaturen betydelig lavere. Jeg troede i min Uskyldighed, at nu var den Historie forbi og lå fredelig og roligt og rensede mine Negle. Bagefter fortalte de, hvordan det stod til i Køkkenet på samme Tid: Vadskekonen var kommen og filede løs på Vadsken, - alle ["le" sidst i ordet overstreget] Morgenvadskningen flød rundt Dr. Jenkins og Dr. Cushing kogte deres Instrumenter ude ved Komfuret, assisteret af deres to Sygeplejersker, - Mrs. Loud rensede den lilles Flasker, - Helen fløj rundt og søgte at bringe lidt Orden i Tingene. Med en Ble i hver Hånd susede hun afsted og mødte i Døren Dudley Pray og Leon. Redpath som kom fra Laboratoriet med to Ovne til at sterilisere på. De var sorte på Hænder og Ansigt, da de ikke havde haft Tid el. tænkt på at rense dem (Ovnene) [”(Ovnene)" indsat over linjen] underneden. Svigermoder havde opgivet alt og så til, medens Harry drak Whisky for at holde sig oppe. Naturligvis skreg den lille for at gøre Forvirringen fuldkommen. –
Derefter strømmede de (el. en Del af dem) op til mig og Operationen gik for sig og siden forløb alt normalt. Jeg var oppe første Gang igår for 8 Dage siden og det var mere end latterligt: jeg kunde aldeles ikke støtte på Benene og det varede to Dage før jeg kunde gå alene over Gulvet.
Den 12te (vor Bryllupsdag) var jeg nede første Gang og vi fejrede Dagen med stor Højtidelighed. Harry forærede mig en pleteret (?) ["(?)" indsat over linjen] Potageske og om Eft. kom Nelly Taylor ind og hjalp os med at drikke en lille Flaske Champagne. Det var hendes Fødselsdag så det passede helt godt. Champagnen var egentlig købt i Anl. af d. 4de Aarsdagen for min Ankomst, men den Dag var Miss Linsealt (Dr. Cushings Sygeplejerske) her endnu og hun var meget total, så vi nænnede ikke at såre hendes Følelser. Disse to Dage vil vi fejre hvert Aar og Harry vil hvert Aar give mig en lille Sølvting som Præmie. Den 4de fik jeg en lille Sølvsmørkniv el. ret Syl [tegning] til at tage Smørkugler med.
I Lørdags kom han hjem med ondt i Halsen og har været hjemme hele denne Uge med en slem Forkølelse. Vi har haft det helt ”sjov, underholdt hinanden” beundret Ungen og bleven opvartet på det bedste af Mrs. Loud. Harry kan sidde her ved sit Skrivebord og telefonere til Laboratoriet og rundt i Byen, så han kan nogenlunde passe sine Forretninger. – Vi anskaffede en langagtig Kurv til Ungen at sove i, men kun en lille. Den er let at flytte rundt med, hvor der er varmest. Den er temmelig bred, så Pudevårene passer godt men Størrelsen er jo ellers beregnet til Seng, og hun vil kunne bruge dem i flere Aar. –
Doktoren siger, at vi ikke bør lade hendes Øjne komme i stærkt Lys før hun er c. 2 Måneder gammel, så vi kan ikke fotografere hende før den Tid.
Nelly Taylor har syet en henrivende lille Kjole til hende. – Mrs. Holbrook har foræret hende en lille bitte Guldnål med en Perle i. –
Jeg må sende et Kort til Fru Smith næste Gang, - hvor det var venligt af hende at sende de små Støvler! –
Jeg har også tænkt på hvor Febr. og Jan. [”og Jan.” indsat over linjen] altid er fuld af Begivenheder: Også Onkel Carl døde i Febr. og B. rejste til Italien.
Lille Grethe snorker i sin Kurv, Harry læser Aviserne og glæder sig over at Begivenhederne i Afrika er lidt mere lovende idag. Jeg vil gå og tage en Middagslur.
Hilsen til Svigermoder fra E.S.
do do til dig, Far og Disser fra Pelle.
[Indsat s. 5 i venstre margen samt under teksten:]
Hilsen til Mogensens. Jeg var meget imponeret over hendes Københavnsrejse, før du skrev om den mislykkede Dreng.
[Indsat s. 8 langs venstre margen:]
Sig til Disser, at jeg vil sætte Pris på, om hun vil vedligeholde Correspondancen med [ulæseligt]
Facts
PDFDa
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB1548
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen





