Fynboerne
1908-03-28
Sender
Anna Syberg
Recipient
Ernst Goldschmidt
Document content
Awaiting summary
Transcription
På Færgen over Storebælt (28-3.1908)
Kære Goldschmidt - Jeg lider stadig af Skrivesyge til Dem. Jeg vil gerne have Dem til at forstaa, at De skal skrive eller skal male ud fra de gode Billeder der er, eller Deres Raseri over Ophængningen omsæt Deres Fornemmelse i Arbejde, ellers gaar det jo ud over Dem selv. Hvad i Himlens Navn bryder De Dem om Cavling og Thies og Hentze?, skriv fordi De skal have skrevet Dem ud af noget og lad saa Resten flaske sig som det kan. Hvordan i Himlens Navn kan Fattigdom hindre Dem i at male - den maa jo netop tvinge Dem dertil. Saa længe De ejer 10 øre til Havregrød har De jo 4 Timer til Deres Raadighed indtil Sulten melder sig igen og De kan i den Tid skabe ny Værdi til et nyt Maaltid. Har De ikke Raad til en Model, saa mal uden Model, men mal noget, mal noget skidt, hvis De ikke kan male godt, men lad være med at spare paa Talentet. Hvor er De bedst - som Maler eller Skribent - jeg ved det ikke; naar jeg engang imellem læser hvad De skrev om Syberg, banker mit Hjerte af Glæde. ikke alene af - fordi det staar mig saa personlig nær og er saa rigtig, men fordi De selv der har skabt Kunst. De maa kunne give os noget mere.-
Deres hengivne Anna Syberg.
Facts
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
Foran datoen er anført, at brevet er skrevet på færgen over Storebælt.
- Storebælt
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.