Fynboerne
1942-03-20
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 20 Marts 1942.
Kære Lysse!
Tak for Dit Brev af 6 ds. som kom her d.16, altsaa paa Rekordtid. Tinge har for længst faaet de 200 Kr. ligesom Restbeløbet er afsendt til Elise. Fra sidstnævnte har jeg faaet en Invitation til Middag den 5. April, hvor hun skriver jeg vil træffe Bimse og de 3 mindste. Det vil jeg naturligvis gerne, skønt det jo er meget besværligt at rejse for Tiden og det er jo tvivlsomt om det bliver bedre foreløbig, store Bælt er hvert Øjeblik lukket for Trafik paa Grund af Ishindringer. I Forgaars regnede det hele Dagen. Frostvejr og Isslag brækkede store Grene af Træerne og lagde Telefonledninger paa Jorden. I Gaar frøs det 5-6⁰ hele Dagen og i Morges frøs det 7⁰, men Solen skinner og Isen paa Træer og Ledninger straaler som Glasprismer. Det er første Gang jeg har set et Isslag vare i 3 Døgn. Det er snart ved at være kedeligt med den Frost. Alle vore Vandrør er frosne undtagen i Køkkenet, Badeværelset er ude af Funktion og vi maa gaa paa WC ovre i Skuret og slæbe en Spand Vand med til Udskylning, der brænder en lille elektrisk Ovn og vi har lukket Forsiden af Skuret med en Bræddevæg, som vi heldigvis fik sat op inden det blev galt med Frosten. Vi har det ellers godt allesammen og jeg skal hilse fra alle her. Mange Hilsner til Jer allesammen
fra Din Far.
P.S.
Jeg haaber at Bimse faar de 3 smaa med til Kjøbenhavn jeg vil meget gerne se dem særlig er jeg spændt paa den lille
JL.
Johannes Larsen
Kjerteminde
Danmark.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet på brevet
Elise Hansen
Andreas Larsen
Jens Larsen
Jeppe Larsen
Jonas Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Alhed Møhl, Lysses datter
Ane Talbot
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A