Menu

Fynboerne

1939-02-06

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Fortrykt:]
[Logo]
V. WINKEL & MAGNUSSEN
KUNSTHANDEL & KUNSTAUKTIONER
HØJBROPLADS 7
TELEFONER: 9600 & 9602
TELEGRAMADRESSE:
GUARDPRINT

København K.
[Håndskrevet:]
6 Febr. 1939.
Kære Lysse!
I Torsdags aabnede jeg en Aquareludstilling her. Jeg vedlægger en Katalog med det til Dato solgte der beløber sig til 5 Stk daglig de 3 første Dage. Der var aabent i Gaar Søndag, men der sælges jo ikke paa Helligdage og da jeg ikke har talt med Nielsen der passede den ved jeg ikke om der har været nogle Mennesker. Jeg var hos Magisterens. I Aftes var jeg hos Einar Mikkelsens og i Dag skal jeg til Frokost hos Overlæge Holm i Charlottenlund derefter til [Ta]ndlæge og saa til Middag hos Kemp i Rungsted. I Mrg skal jeg til Middag hos Swane, Leo altsaa og paa Torsdag hos Fru Karl Schou, der lige har aabnet en Udstilling i Kunstforeningen af Schous efterladte Billeder. Jeg spekulerer lidt paa at tage med Johs V. og Else til Amerika men jeg kan ikke bestemme mig. Elise og Kylle var her i Lørdags. Puf og Elses lille Pige kom til at hedde Thora. Jeg synes nu det vilde have været morsomt om de 2 var kommen til at hedde det samme. I skal senere høre noget mere om hvordan det gaar her. Mange Hilsner til Jer alle sammen
Din Far.
[Tegning]

Mentioned works

Johannes Larsen har solgt akvareller hos Winkel & Magnussen

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

København

Adresse er påtrykt brevpapiret

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A