Fynboerne
29. Dec. 1909
Summary
Notater om fugle og vejrlig
[Side 122, højre side]
[Fortrykt:]
Onsdag 29 December.
[Håndskrift:]
NV Regn & Sne. Blæst Byger N. Sp. Bogfinker Svenskirisk
Til Rynkeby
Lappedykker 1 P. gris. Gulsp. Solsort
Højvande
[Fortrykt:]
Torsdag 30. December.
[Håndskrift:]
NNØ sk Solskin let Frost Højvande
Bogfinke Sp. Solsort
[Fortrykt:]
Fredag 31. December
[Håndskrift:]
S fr. sk. min gr. Frost
Solsort Sp. Musvit Gulsp Maager (L r)
Flover om Aftenen med lidt Sne
[Side 129, højre side]
[Håndskrift:]
Noter
[Side 130, venstre side]
[Uden håndskrift]
[Side 131, højre side]
[Håndskrift:]
X Paaskedag 11 April 1909
Det største Fugletræk jeg har oplevet navnlig mærkeligt ved Mængden af Arter. Sad og læste om Aftenen og hørte af og til Gyvfugle . Gik ud Kl. ca 10½ for at høre Gyvfugle og Knortegæs i Mængde. Viber Regnspover Strandskader Rødben dobbelte Bekkassiner de sidste skreg som naar de flyver op og kastede sig af og til brummende med Halefjerene. Graaænder. Paa dette Tidspunkt lød det som Fuglene kredsede rundt i Lysskæret fra Byen. Gyvfuglene lod uafbrudt Stemmen høre som halsende Støvere , Knortegæs fløj kredsende [”kredsende” indsat over linjen] smaasnakkende rundt en Gang imellem kastede en enkelt sig i Luften med 3-4 hurtige Vingeslag og somme tider skrinkede de som Graagæs. Strandskaderne i tæt Flok skrigende i Munden paa hinanden Spoverne fløjtende, enkelte Viber. Smaafl. Rødben. Graaandrikker enkeltvis lavt kaldende Bekkasiner brummende. Pibeænder i Flok Hannerne [”Hannerne” overstreget] udstøder deres Parringslyde. Rundt om Lokketoner af Drosler som jeg ikke kunde afgøre om det kom fra L[ulæseligt - papirets hjørne ombukket]
[Side 132, venstre side]
eller Buske og Træer. Paa Baggrund af Suset af de Tusinder af Fugle traadte [”traadte” overstreget] den pibende Lyd af [overstreget ord] mindre Ænder stærkt frem naar de jog lavt forbi i tætte Smaafl. Enkelte Graaænder og Vadefugle. Luften levende af Lyde
Kl. 11 var jeg nede paa Vejen. Nu var der ligesom mere Fart over Trækket, Masserne væltede frem fra SV – NØ Gyvfugle Knortegæs mange Krikænder i Flokke. Nu var der ogsaa kommen en Del Gravænder til, dels kredsende rundt over Byen, dels ude over Vandet, hvor det lød som om nogle laa i Vandet. (jeg opfattede kun Ændernes Stemmer formodentlig var de ikke nær nok til jeg kunde høre Hannernes Fløjten) Jeg fik den Opfattelse at Graaænderne og Gravænderne og maaske en Del af Vadefuglene var lokale Fugle der tog Del i Optrinet, ligesom de [papirets hjørne ombøjet]
[Side 133, højre side]
tamme Ænder der ustanseligt snakkede med, og Spurve der flagrede og smaapippede under Tagskægget maaske ogsaa Solsorter og Drosler hvis spinkle Lokketoner hørtes rundt om. Samme Aften skal en Gaas være fløjet mod Telefontraaden og faldet i Havnen hvor der uden Resultat blev gjort Jagt paa den fra et Par Pramme.
Kl. 1 hørtes ingen Fugle mere.
X 15. maj om Morgenen sad en Nattergal og sang i Gærdet nord for Valnøddetræet og opholdt sig i Haven, af og til syngende til Efter Middag, sang ogsaa om Natten. Det er den første Nattergal jeg har hørt i Kjerteminde.
[Side 133, venstre side]
Fredag 28 Maj saa jeg en Hanstillits made den rugende Hun i Toppen af Blommetræet ud for Køkkenet. Reden blev bygget i Fjor Sommer lige efter at Ungerne var fløjet af 2 andre Stillitsreder i Haven [tegning] Første Gang jeg har set Stillitser benytte en gammel Rede. Reden er bygget omtrent dobbelt saa høj som den var tidligere. Tidlig Rugning, Pæretræerne endnu ikke i Blomst Blommetræerne heller ikke. De pæneste Kirsebærtræer blomstrer Syltekirsebærtræerne er ved at springe ud.
X 2 Pintsedag .
Gærdesangerrede i en Tjørn i det nordlige Hegn. Hannen laa paa Reden og fløj og løb omkring med rystende Vinger og udbredt Hale for at lokke mig bort fra Reden, der var ingen Æg i, jeg saa en af Fuglene hente Materiale til Reden i en Svenskiriskrede fra i Fjor i Morbærtræet.
Torsdag 3 Juni sad en Løvsanger (Phyllopscestes rufus? ) og sang i Buskene udfor Lysthuset i Nabohaven. ca 1 Al fra Jorden. Sangen lignede snart en Stærs saa en
[Side 135, højre side]
Havesanger og undertiden en Stillits’s. af og til afbrudt af Musvittens Lokketoner. meget skuffende. Den sang der hele Dagen og om Aftenen da Nattergalen begyndte sekunderede den den saa godt den kunde til Kl. godt 11, da vi gik i Seng. Stemmen lignede lidt Gulbugens men var mindre snerrende. Farven lignede lidt Gulbugens men var mere brunlig paa Ryggen og mindre Gul paa Bugen, uden Aftegn paa Vingerne Svælget som den lukkede stærkt op naar den sang var stærkt gult som hos Nattergalen. Størrelse omtrent som Ph. trochilus . Dagen efter hørte jeg den et Øjeblik, saa fløj den bort. Søndag den 6 saa jeg den hoppe om i Hindbærbuskene i Nabohaven, hørte den ikke.
--------
X) St Hans Aften saa jeg Nattergalen hoppe om og søge Føde langs Tjørnehækken ud mod Vejen [overstreget ord] den flagrede af og til op og snappede noget fra Busken en Al eller 1½ oppe og hoppede saa videre til den fik Næbet fyldt med saa vidt jeg kunde se smaa lysegrønne Maalelarver. Da
[Side 136, venstre side]
den fløj bort fulgte jeg efter den og fandt den ved Hjælp af Øret, den sad ved Vejen ved Strandhaverne og sagde Viid – Viid stadig med Munden fuld. lidt efter fløj den ned i nogle tætte unge Graner (4) og blev borte. Næste Mrg Kl. 4 var jeg dernede igen og saa nu 2 Nattergale der blev meget fornærmede da jeg nærmede mig Granerne for at finde Reden, der var ingen. Men ved at trække mig lidt tilbage saa jeg den ene flyve ned i ngt Græs under en Busk og made en Unge, som jeg gik hen og fandt da den fløj. Ungen der var meget lille og uden Hale løb rask bort i Gr. Om Aftenen sang Hannen samme Aften saa jeg en Flok Ænder meget højt ca 2-300
[Side 137, højre side]
flyve over Haven. Næste Mrg saa jeg igjen begge Natterg og 2-3 Unger nu kunde de flyve lidt og bevægede sig med stor Lethed i Træerne skønt de havde Duntoppe over Øjnene og Halen næppe var brudt frem. Hannen sang lidt. Jeg tror der var 3 gl. I hvert Fald saa 2 slaas og den ene blive jaget bort.
Septb
X Svartbagmaage. Kommer hver Eftersommer og bliver til hen paa Vinteren. Saa længe jeg kan huske har en enlig Svartbagmaage opholdt sig paa Revlerne her ved Byen i nævnte Tidsrum. Den kommer Vest fra (Odens Fjord) om Mrg ved 7-8 Tid og forsvinder om Eftermdg henimod Aften
[Side 138, venstre side]
390 2000 1485
195 685
100 -----
---- 1415
685 ------
305 1315
---- 305
990 -----
1010
[Side 138, højre side]
[Blank inderside, intet håndskrevet]
[Omslagets bagside. Prægning: A. Petersen Kolding]
Facts
PDF29. Dec. 1909
Dagbog 1909, side 122, recto
Det kongelige Bibliotek
Side 123 og fem sider frem optræder der ikke håndskrevne notater. Siderne er derfor ikke indsat i databasen.
Efter de fem blanke sider findes noter til diverse andre sider i dagbogen. Disse noter er indsat på de datoer, hvor de hører til, i det tilfælde, at der optræder et X i dagbogsteksten. Når et sådant ikke optræder, findes noten kun på dagbogens sidste sider.
Nej
Ældre betegnelse for grønirisk.
Larus ridibundus: Hættemåge.