1903-04-30

Kæreste Larsi!
Du er rigtignok flink til at skrive til mig, jeg blev meget glædelig overrasket ved at faa et her i Kerteminde strax efter min Ankomst, det kom med 2 Toget. Jeg kunde nok ogsaa trænge til lidt Opmuntring. Jeg fik ikke Dis med alligevel. Mor ligger nemlig syg, hun har længe været daarlig, men i Gaar blev det saa meget daarligere, at Doktoren blev hentet. Det er Brystkatarrh og Mavedito, begge i meget høj Grad, saa der er Feber med, saa [ordet overstreget] hun skal ligge ganske stille hen og Dis skal passe hende, Johanne har jo sin Musik i Odense og meget andet. Og Laura faar jeg jo ikke mere, saa nu er der jo igen det skrækkelige at jeg skal gaa her alene; naa, men det gaar jo nok. –
Ungerne var henrykte ved at komme hjem og gense alle deres smaa Ragerier. Her saa saa nydeligt ud og Vejret var jo henrivende. Kunstneren traf jeg i Eftermiddag, han rejser ud til Nordskov i Morgen. Tænk Dig, det var slet ikke det med Katten i Døren, Kunstforeningen vilde have, det var det lille Bryggersstykke til 100 Kr!! Og det med Flaskerne paa Loftet var det sikreste, det var de alle enige om, at de skulde tage. Det er rasende ærgerligt, Kunstneren mente Du uden videre skulde flytte Sedlen tilbage til Katten eller ogsaa helt tage den bort, det vilde Philipsen udmærket kunde forstaa, sagde han. – Marie og Agraren sidder herinde hos mig Marie skriver til sin Mor og Agraren har rørt en Æggesnaps til os hver. Vi har læst en Høne i Aften. Grossereren sagde, at det var godt nok til Dig, at Du ikke havde solgt noget, Du kunde lade være med at male saadan noget som Folk ikke brød sig om!! Det er jo godt det med ”Fremtiden”! der er dog Chancer. Hør, mon det Paafuglebillede ikke bliver for godt til 2den Ophængning. Sikken et dejligt Vejr Du har haft at male i Dag. Hils Schous 1000 Gange og bed dem undskylde, at jeg var saa væmmelig! Hils ogsaa Lud og andre. Puf ber mig fortælle Dig, at han havde klædt sig selv af i Aften. Lysse spurgte da jeg klædte ham af, om Du snart kom hjem med noget Brystsukker til ham, og da jeg benægtede det sagde han, at saa [de to ord overstreget] ”saa er han en lille Gris”!
Naa nu Farvel, jeg er bleven træt og søvnig.
Din Alhed