Fynboerne
1903-04-30
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kæreste Larsi!
Du er rigtignok flink til at skrive til mig, jeg blev meget glædelig overrasket ved at faa et her i Kerteminde strax efter min Ankomst, det kom med 2 Toget. Jeg kunde nok ogsaa trænge til lidt Opmuntring. Jeg fik ikke Dis med alligevel. Mor ligger nemlig syg, hun har længe været daarlig, men i Gaar blev det saa meget daarligere, at Doktoren blev hentet. Det er Brystkatarrh og Mavedito, begge i meget høj Grad, saa der er Feber med, saa [ordet overstreget] hun skal ligge ganske stille hen og Dis skal passe hende, Johanne har jo sin Musik i Odense og meget andet. Og Laura faar jeg jo ikke mere, saa nu er der jo igen det skrækkelige at jeg skal gaa her alene; naa, men det gaar jo nok. –
Ungerne var henrykte ved at komme hjem og gense alle deres smaa Ragerier. Her saa saa nydeligt ud og Vejret var jo henrivende. Kunstneren traf jeg i Eftermiddag, han rejser ud til Nordskov i Morgen. Tænk Dig, det var slet ikke det med Katten i Døren, Kunstforeningen vilde have, det var det lille Bryggersstykke til 100 Kr!! Og det med Flaskerne paa Loftet var det sikreste, det var de alle enige om, at de skulde tage. Det er rasende ærgerligt, Kunstneren mente Du uden videre skulde flytte Sedlen tilbage til Katten eller ogsaa helt tage den bort, det vilde Philipsen udmærket kunde forstaa, sagde han. – Marie og Agraren sidder herinde hos mig Marie skriver til sin Mor og Agraren har rørt en Æggesnaps til os hver. Vi har læst en Høne i Aften. Grossereren sagde, at det var godt nok til Dig, at Du ikke havde solgt noget, Du kunde lade være med at male saadan noget som Folk ikke brød sig om!! Det er jo godt det med ”Fremtiden”! der er dog Chancer. Hør, mon det Paafuglebillede ikke bliver for godt til 2den Ophængning. Sikken et dejligt Vejr Du har haft at male i Dag. Hils Schous 1000 Gange og bed dem undskylde, at jeg var saa væmmelig! Hils ogsaa Lud og andre. Puf ber mig fortælle Dig, at han havde klædt sig selv af i Aften. Lysse spurgte da jeg klædte ham af, om Du snart kom hjem med noget Brystsukker til ham, og da jeg benægtede det sagde han, at saa [de to ord overstreget] ”saa er han en lille Gris”!
Naa nu Farvel, jeg er bleven træt og søvnig.
Din Alhed
Facts
PDFDa
En anden end Alhed Larsen har forsynet brevet med en (forkert) dato. Brevet er udateret. Det må være fra ca. 30. april 1903.
Johannes Larsen skrev til Alhed om sit påfuglebillede 23., 25. og 27. april 1903. 29. april skrev han til hende om "anden ophængning", hvor billedet skulle med. Alhed spørger nu i dette brev, om påfuglebilledet ikke er for godt til "anden ophængning".
I april 1903 skrev ægteparret desuden sammen om, at Laura ikke kunne tjene hos dem mere. I dette brev skriver Alhed også om, at Laura er holdt op hos dem.
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Adolph Larsen
Andreas Larsen
Johan Larsen
Johanne Christine Larsen
Marie Larsen
Vilhelmine Larsen
Theodor Philipsen
Karl Schou
Marie Schou
Fritz Syberg
Laura Warberg
Astrid Warberg-Goldschmidt
- Odense
- Nordskov
Det Kongelige Bibliotek
Nej
Indleveret til DKB af Larsen-familien
Mentioned works
Johannes Larsens billede af en kat i en dør og et "Bryggersstykke".