Fynboerne
1938-11-28
Sender
Elena Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Fødeklinikken Jagtvej 111 28/11 38
Kære Lysse!
Ja, som du ser mig her, har jeg altsaa forøget vores Samling af Smaatinger med en lille x) sorthaaret Grimrian af det (af dig) saa foragtede Hunkøn. Det var unægtelig en højst uventet Entre hun gjorde i denne Verden, jeg havde just gjort mine Beregninger at det allertidligste vi kunde vente hende var den 10 Dec, og saa vaagnede jeg ved 2-Tiden Natten mellem Lørd og Søndag og var klar over at nu skulde det være. (Som du siger Beregneres Beregninger slaar aldrig til.) Jeg anede intet om hvor jeg skulde være, for jeg havde ingenting hørt fra N.E. til hvem jeg havde ringet Dagen efter at jeg kom til Kbhvn og som havde lovet at tale med Rigshospitalet og derpaa ringe til mig. Saa maatte vi slaa op i Telefonbogen og der fandt vi altsaa dette Sted som Else havde fortalt mig om, at hendes Kusine havde ligget paa og var tilfreds med og at det ikke var saa rasende dyrt. (Det koster 160 Kr.) Saa fulgte Sisse mig herind og Kl 11 Fm var det sket. Det stod ikke ret længe paa c 1 Times Tid, for det varede længe inden Veerne begyndte, saa laa jeg bare og kedede mig. Jeg bad om noget at læse i, men det ansaa de vist bare for en Spøg, for jeg fik det ikke. - Nu har vi Fødselsdage i Familien d 27/11, 27/12, 27/2 og 27/11. Jeg har altsaa ikke faaet ringet til Fru Tutein, men skal gøre det saasnart jeg hjemkommer, i Morgen Tirsdag otte Dage. Jeg har det storartet og er henrykt for al den Tid jeg har reddet mig. I har det nok ogsaa godt at dømme efter jeg ["jeg" overstreget] jeres gode Breve, Tak for dem allesammen.
Nu kan du ikke faa mere dennegang, for Mos skal have det med.
1000 Hilsner til Jer begge to fra
Mosseren
[Indsat nederst s. 1:]
6 1/4 Pund
Facts
PDFDa
Barnet, Alhed Marie, var Elena og Johan Larsens tredje.
Else og hendes kusine kendes ikke.
Klinikkens navn er skrevet øverst s. 1
Peter Andreas Larsen
Alhed Møhl, Lysses datter
Elisabeth Neckelmann
Niels Erik Schoubye
Ada Tutein
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3883
Nej
Ukendt

